Fyr råber efter ung pige fra sin bil: Fortryder inderligt, da han ser hendes far

Skrevet af Henrik R

10/08/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En næsten tre minutter lang, viral TikTok-video dokumenterer, hvordan en ung fyr forsøger at undgå et slagsmål med en vred far.

Dagens topnyheder

I en video, som er gået viralt på det sociale medie TikTok, kan man se en ung fyr køre ned ad gaden. 

Videoen er optaget af fyrens ven, som sidder på passagersædet, og da de to gutter kører forbi en ung, blond pige, som står inde på fortovet, råber føreren: "Yo 'babe'. Hva' så!," men det kommer han hurtigt til at fortryde.

Svaret kommer nemlig ikke fra pigen, men derimod fra hendes muskuløse far, som står lige ved siden af. 

Foto: TikTok

I videoen kan man høre ham råbe: "Hvad sagde du makker?," hvorefter de to fyrer går i panik og trykker speederen i bund, mens passageren råber: "Kør, kør, kør!"

Uheldigvis for de unge mænd ender de dog i en blindgyde, og der går derfor ikke lang tid, før den vrede far indhenter dem, griber fat i det åbne vindue i bildøren i førersiden og vredt siger: "Hvad sagde du der?"

Foto: TikTok

Se hele forløbet i videoen herunder (artiklen fortsætter under videoen):

De næste par minutter viser, hvordan den vrede far beder den unge fører af bilen om at træde ud og undskylde. Han siger blandt andet: "Kom så makker, ud med dig. Det er min datter [...]!"

Foto: TikTok

Den unge fyr bliver dog siddende i bilen og forsøger i flere minutter at forsvare sig med: "Undskyld!," "nej, nej, nej," og "det var ikke med vilje," men lige lidt hjælper det. 

Til sidst forsøger pigens far at hive nøglerne ud af bilen, men det lykkes ikke, og videoen slutter, før man kan se, hvordan det ender. 

Videoen er i skrivende stund blevet set 6,6 millioner gange og har fået mange hundredetusinde 'likes'.