Gøende hvalp vækker sin ejer midt om natten - da hun går på toilettet, forstår hun pludselig hvorfor

Skrevet af Ane Sørensen

09/11/2016
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Først var hun sikker på, at hunden Lola gøede ad noget udenfor. Men da hvalpen blev ved, valgte hun til sidst at stå op. Det skulle vise sig, at være en rigtig god beslutning.

Dagens topnyheder

Britiske Jade Ambrose vågnede brat op, da hendes hundehvalp Lola pludselig begyndte at gø ad hende midt om natten i juli sidste sommer.

Da opdagede den 33-årige kvinde, som var gravid i uge 33, at hun blødte ud af sit underliv. Hun skyndte sig derfor at tage på hospitalet, hvor det lykkedes lægerne at redde Jade Ambroses lille søn.

Det skriver The Sun.

Jade Ambrose havde ikke følt nogen smerter og frygter derfor, at hun ikke ville være vågnet af sig selv, hvis ikke Lola havde vækket hende med sin insisterende gøen.

Det var nemlig først, da hun stod op og gik på toilettet, at hun opdagede blødningen. Det reddede formentlig sønnen Olivers liv. 

Først troede Jade Ambrose og hendes partner Paul Stacey, at Lola gøede på grund af noget udenfor. Men så gik det altså op for Jade Ambrose, at det i virkeligheden var ad hende.

- Jeg ved ikke, om Lola opdagede et problem med hjerterytmen, eller om det bare var hundeintuition, men hvad end det var, vil vi være evigt taknemmelige over for hende, siger Jade Ambrose og tilføjer:

- Lægerne sagde til mig, at hvis jeg ikke var taget på hospitalet, da jeg gjorde, ville jeg have været nødt til at føde den nat. Hvem ved, hvad der kunne være sket. Der kunne have været alle mulige slags komplikationer. 

Otte uger senere kom lille Oliver til verden ved kejsersnit den 23. august 2015.