Hældte lim i øjet på 4-årig: 'Jeg holdt benene på ham, mens hans mor holdt i armene'

Skrevet af Morten Larsen

09/11/2016
Limen dryppede ned i ansigtet og øjnene på det skrigende barn.

Dagens topnyheder

Én ulykke kommer sjældent alene.

Heller ikke i byen Redditch lidt syd for Birmingham, hvor fire-årige Jay Watson den 26. oktober var ude for et uheld på en legeplads.

Uheldet resulterede i en flænge i hovedbunden, og problemerne var kun lige begyndt for den engelske dreng, da han sammen med sine forældre søgte hjælp på sygehuset.

En læge forsøgte at lime flængen sammen med hjælp fra en kraftig type af medicinsk lim, men noget af det klistrede stads endte med at dryppe ned i ansigtet og øjnene på det skrigende barn.

De ansatte på Alexandra Hospital var hurtige til at undskylde for uheldet med limen, som forsøgte at fjerne med en saltvandsopløsningen.

Foto: Privat

Forsøget slog fejl, men forældrene fik af lægen besked om, at Jay Watson burde være i stand til at åbne øjet igen i løbet af ganske få  timer.

- Han lukkede ikke et øje den nat. Han var i smerter, siger drengens bedstemor til britiske Metro.

Lægens profet blev ikke til virkelighed, og næste morgen tog familien derfor tilbage til sygehuset, hvor lægerne gav dem to muligheder:

1. Jay Watson skulle vente på det øjeblik, hvor limen ville løsne sig af sig selv.

2. Lægen ville at tvinge øjenlåget til at åbne sig.

- Jeg kunne ikke overskue endnu en nat på sygehuset, så vi blev enige om, at lægen skulle forsøge at åbne øjet, forklarer Jayne Watson til avisen.

Den 59-årige kvinde fortsætter:

Foto: Privat

- Det var traumatisk for ham. Jeg holdt benene på ham, og hans mor holdt i armene. En sygeplejerske tog fat i hovedet på ham, mens lægen forsøgte at tvinge øjet op, siger hun.

Et uhyggeligt skrig lød fra drengen, der stadig ikke var i stand til at åbne det ene øje, og derfor havde familien intet andet valg end at vente på det tidspunkt, hvor limen ville løsne sig af sig selv.

Det skete efter fem dage.

En talsmand fra sygehuset forklarer, at de ikke ønsker at udtale sig i den konkrete sag.