23-årige Hannah blev rødglødende af raseri, efter at en hotel manager nægtede at lade hende betale for en hjemløs kvinde, der blot trængte til en varm seng og et bad.
Lige nu læser andre
Det er ikke altid, at man ser dem i øjnene, men hjemløse og folk der bor på gaden, kan også have brug for hjælp. Men det er langtfra alle, der er villige til at give hjemløse mænd og kvinder en ærlig chance.
Det var 23-årige Hannah Torkington, der ved et tilfælde faldt i snak med en hjemløs kvinde på sin vej i den engelske by Stockport, der ligger i udkanten af Manchester.
Kvinden var endt på gaden, og havde ikke længere mulighed for at se sine børn, hvilket ramte den 23-årige lige i hjertet, skriver Manchester Evening News.
– Jeg prøvede at reservere et værelse til hende, så hun kunne få et bad og blive frisket op, så hun kunne se sine børn. Men da jeg stod i receptionen, nægtede receptionisten at give kvinden et værelse, siger Hannah Torkington til avisen.
Læs også
Hannah Workington var villig til at betale cirka 550 kroner, som et værelse kostede på Holiday Inn Express hotellet, men både receptionisten og hotelchefen afviste den unge kvindes penge ved hotelskranken.

Hotellet mente nemlig, at den hjemløse kvinde var til fare for andre gæster og udviste en ‘anti-social adfærd.’
– Hotelchefen bad mig dybest set om at skride. Når hotellerne afviser hjemløse, så giver de ikke folk en chance. Jeg forstår godt, at det er svært, men at de ansatte ikke udviser nogen form for sympati er rystende, siger den tydeligt vrede Hannah Torkington til avisen.
Hotelchefen Carl Butterworth har beklaget den svære situation, men holder fast i sin beslutning.
– Den omtalte kvinde var kendt af vores personale for at udvise anti-social adfærd i området, og da vores gæster og medarbejdere skal føle sig sikre, blev hendes booking annulleret, udtaler han til avisen.
Mor vækker vild forargelse: Deler billede af 6 måneder gammel datter med piercing i ansigtet