Hvor er Melvin? Komiker går viralt med hysterisk sjovt klassefoto

Skrevet af Henrik R

18/10/2019
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
Den danske stand-up-komiker Melvin Kakooza har delt et klassebillede fra 0. klasse, som har fået folk til at bryde ud i latter. Se herunder hvorfor.

Dagens topnyheder

I går bragte DR en historie om skolefotografer, der fortæller om mange af de forespørgsler, de får fra forældre, der gerne vil have redigeret billederne af deres børn.

De fleste forespørgsler bestod primært af, at fotografen skulle fjerne savlpletter, plastre, store bumser og ting i den ‘mindre’ størrelsesorden. Fotograferne fortalte dog også, at der jævnligt kommer forslag på de mere bizar ting, såsom at fjerne dellerne fra deres barn eller gøre deres gule tænder mere hvide.

Historien fik skabt stor debat på de sociale medier, hvor der nærmest gik sport i at uploade sine gamle skolebilleder fra barnsben, hvor man havde den ene eller anden sjove finurlighed, man i dag kunne kigge tilbage på og grine af.

De fleste der deltog i det, var politikere fra Christiansborg, men også komikeren Melvin Kakooza - der blandt andet vandt DM i Stand-up 2017, og sidenhen var hovedperson i tv-serien Sunday - må siges at have vundet, hvis der var tale om en konkurrence.

Han delte dog ikke et af de solo-skolebilleder, som fotografen tager, men i stedet et klassefoto, og det har fået flere tusinde danskere til at bryde ud i latter.

Årsagen er da også til at få øje på. For mens Melvin er på klassefotoet, så er han slet ikke til at ‘kende’

“Torsdag er det kommet frem, at flere forældre vil have deres børns skolefotos redigeret. Det har flere skole- og institutionsfotografer fortalt til DR. De fortæller, at forældre ringer for at få retoucheret børnenes billeder. HVIS OG KUN HVIS i får tid så kig lige på mit børnehavebillede igen efter min mening er det en ommer,” skriver Melvin Kakooza i et opslag på Facebook.

Kunne du finde Melvin på det ovenstående billede?

Hvem er Melvin Kakooza?

Melvin Matthew Kakooza er en dansk stand-up-komikere med rødder fra Uganda. Den 28-årige komikere blev født i Kampala Uganda den 12. oktober 1991, og et år efter flyttede han med sin familie til Fredericia i Jylland.

I 2016 fik han sin debut som komikere på en såkaldt Open Mike den 4. oktober på Vestergade 58 i Aarhus. Melvin er sjældent talent i dansk Stand-up, da han med raketfart er gået fra ukendt til. hvad der næsten kan beskrives som stjerne i Danmark.

Tre uger efter sin debut varmede han op for Tobias Dybvad, og året efter vandt han DM i Stand-up. Sidenhen har Melvin haft et utal af optrædener rundt omkring i landet, hvor han både har optrådt til festivaler og på tv.

Hans kendisstatus i Danmark blev blot endnu større, da han deltog i programmet ‘Stormester’ på TV2, hvor han gang på gang formåede at få både publikum og tv-seere til at grine.

Sidst men ikke mindst spiller Melvin Kakooza selv hovedrollen i tv-serien Sunday, som han også selv har skrevet. Indtil videre er der to sæsoner af denne serie.