I dag starter slagtningen af 10.000 hunde

Skrevet af Ane Sørensen

21/06/2015

Dagens topnyheder

Den kontroversielle madfestival i den kinesiske by Yulin starter i dag. Festivalen finder sted hvert år lige omkring solhverv og er kendt for at slagte hunde og katte i massevis.

Kinesiske medier hævder, at omkring 10.000 hunde lader livet i forbindelse med festivallen.

Det er ikke forbudt at spise hund i Kina - alligevel bliver arrangementet debatteret, fordi dyrene tortureres, inden de bliver slagtet.

Hundene bliver ifølge independent.co.uk samlet op på gaden og rygtet siger, at en del af dem bliver stjålet fra deres ejere.

Læs mere: Kvinde rejser 2.600 kilometer for at redde hunde fra en hårrejsende festival

Mange mennesker raser over festivalen - både i Kina og i resten af verden.

Dyrerettighedsorganisationer og internationale superstjerner kæmper for at få den stoppet.

Millioner af mennesker har skrevet under på forskellige kampagner mod festivalen - blandt andet hos change.org.

Festivalen har fundet sted siden 1900-tallet og ifølge gamle traditioner, skulle hundekødet bringe lykke.

Advarsel: Stærke billeder.