Hvis man åbner svenske Kristina Wallners fryser, får man øje på noget, som de færreste har liggende blandt deres madrester, frosne grøntsager og isterninger.
Fryseren gemmer nemlig på en snebold, som har ligget der siden forrige vinter.
Det skriver Expressen.
Da 26-årige Kristina Wallner havde lavet snebolden, tænkte hun nemlig, at den måske kunne blive nyttig at have på et senere tidspunkt. Ved siden af snebolden ligger Kristina Wallners afdøde guldfisk, som hun ikke kunne nænne at begrave.
Den særlige anledning viste sig ifølge Expressen, da Kristina Wallner flyttede i sit nye hus i sommer, og nogen havde smurt modellervoks på hendes postkasse. Blandt andet i låsen, hvilket gjorde den svær at åbne, da modellervoksen frøs.
Kristina Wallner Foto: Facebook
Kristina Wallner mistænker et af naboens børn for at være gerningsmanden:
- Jeg vil kaste den på ham til sommer (ingen vil tro, at en voksen kastede en snebold - især ikke midt i juli), skriver Kristina Wallner spøgfuldt i et opslag på det sociale medie Facebook.
Siden Kristina Wallner skrev sit opslag søndag, er det gået viralt med 2.400 reaktioner og mere end 150 kommentarer.
Du kan se hendes opslag lige herunder.