Kunde i supermarked rystet over detalje ved bananerne: Kan du se problemet?

Skrevet af Nils Würtzenfeld

05/03/2018
Foto: jigsaw153/Reddit
Foto: jigsaw153/Reddit
En kunde har efter et supermarkedsbesøg valgt at dele et billede på nettet, der gør opmærksom på et alvorligt problem.

Mest læste i dag

De fleste af os tænker nok ikke særligt meget over, hvordan vores dagligvarer er pakket ind. For hvad enten de befinder sig i en pose, en bakke eller pakket ind i papir, så ryger varen oftest ned i indkøbskurven uden de store overvejelser.

En australsk mand valgte dog søndag at dele sin frustration over netop en fødevareindpakning, ved at lægge et billede op på det det sociale internetforum Reddit.

I opslaget har den ukendte mand med brugernavnet ’jigsaw153’ delt et billede af en masse bananer, der alle ligger fint og præsentabelt i grøntsagsafdelingen i hans lokale Woolworths-supermarked i byen Queensland i Australien.

Hvad der dog hurtigt springer i øjnene er, at de gule bananer alle er pakket ind i plastikbakker i steder for at ligge i klaser, som de plejer de fleste steder.

Foto: jigsaw153/Reddit

- Det ser ud til, at bananer nu har brug for indpakning, skriver ’jigsaw153’ i sit opslag og lufter dermed både sin utilfredshed og sin skuffelse over, at man har valgt at bruge emballage på en frugt, der i forvejen er godt beskyttet af sin tykke, gule skræl.

Og med tanke på, hvor meget plastik- og vakuumpakning samt hvor mange dåser, glas, flasker og skruelåg, vi i forvejen er omgivet af - ikke mindst, når vi handler i supermarkeder – så er det nemt at blive bekymret.

For i takt med industrisamfundets udvikling er mængden af emballage i vores hverdag kun steget år for år, og ifølge en undersøgelse, der sidste år blev offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, så har menneskeheden produceret 8,3 milliarder ton plastik siden 1965.

Samtidig viser tal fra The New Plastics Economy i 2016, at det i 2050 forventes, at der vil være mere plastik end fisk i havene, hvis der ikke gøres noget ved problemet.

Disse vilde tal er med til at bekymre rigtig mange mennesker i dag – især da størstedelen af klodens plastik ikke bliver nedbrudt i naturen, hvilket betyder, at mere end 70 procent af den producerede plastik er blevet til affald.

Samtidig bliver kun omkring ni procent af plastikaffald genbrugt, og det meste bliver kun genbrugt en enkelt gang, før det bliver smidt ud igen.

Det var blandt andet disse bekymringer, der fik ’jigsaw153’ til at tage billedet af de plastikindpakkede bananer og efterfølgende lægge det på Reddit, hvor adskillige andre brugere ikke har været sene til at kommentere på bananerne.

- De (supermarkedet, red.) gør det for at skabe en effektiv mindste-indkøbs-mulighed. Det skyldes, at folk som jeg selv, kun køber to (bananer, red.) og det ønsker de ikke, skriver en anden Reddit-bruger og afslører dermed, at den unødige plastik er blevet brugt for at kunne sælge flere bananer.

 En del andre brugere bakker op og skriver blandt andet:

- Hvis de (bananerne, red) på denne måde kommer i en pakke med fem, og man skal bruge seks, så bliver man nødt til at købe 10, lyder det utilfreds fra en anden Reddit-bruger.

- Jeg hader det. De kommer jo allerede i en færdigpakket udgave fra naturens side, lyder det fra endnu en fortørnet Reddit-bruger.

Efter ’jigsaw153’s opslag har historien hurtigt spredt sig, hvilket har gjort, at Woolworths-kæden har følt sig nødsagen til at forsvare deres indpakningsvalg.

- Færdigpakkede bananer kan købes, da nogen af vores kunder, som ønsker noget praktisk, foretrækker muligheden for at vælge et færdigpakket produkt, lyder det fra en talsperson fra supermarkedet.

Saftig undersøgelse: Så længe drømmer kvinder om at sex varer