Amerikanske Kelly Corsetti fødte fredag en 5,9 kilo tung dreng i løbet af ganske få timer.
Lige nu læser andre
En nybagt mor fik noget af en overraskelse, da hun fredag fødte en lille dreng på Sutter Davis Hospital i den amerikanske stat Californien.
Da den ‘lille’ fyr blev vejet, viste det sig nemlig, at han vejede intet mindre end 5,9 kilo.
Det skriver CBS News.
Læs også
– Da vi lagde ham på vægten, og jeg så min svigerindes ansigtsudtryk og hun sagde, 5,9 kilo, blev jeg ret chokeret, fortæller drengens mor Kelly Corsetti.
Selvom den spæde Valentino er noget større end gennemsnittet, kom han til verden på naturlig vis ved en fødsel, som ifølge Kelly Corsetti strakte sig over lige knap to timer.
Valentino er en sund og rask dreng, der var klar til at komme hjem til resten af familien – en storebror på 17 måneder og en storesøster på to et halvt år.
Den største baby, som er blevet født hidtil, var søn af kvinden Anna Bates. Han vejede knap 10 kilo og var omkring 71 centimeter lang. Den nyfødte dreng kom til verden i Ohio den 19. januar 1879, men afgik ved døden 11 timer senere.
Drengen havde ikke sin højde fra fremmede, moderen selv var nemlig 241 centimeter høj.
Til sammenligning vejer danske børn i gennemsnit omkring 3,5 kilo, når de kommer til verden.
En indisk mor droppede at gå til scanning under sin graviditet. Da barnet endelig kom til verden, blev hun forfærdet ved synet af sin søn.