Lægerne sagde det var forstoppelse: Viste sig at være meget værre

Skrevet af Henrik R

21/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
En 20-årig mand fik fejldiagnosticeret en sjælden form for kræft som forstoppelse – og den har nu spredt sig hurtigt fra maven til halsen.

Dagens topnyheder

En 20-årig mand er blevet efterladt med tanken om, hvad der ville være sket, hvis ikke hans kræft oprindelige fejldiagnosticeret.

Kyle Hilton er blevet diagnosticeret med Rhabdomyosarcoma, hvilket er en sjælden kræftform, men fik oprindeligt at vide, at det ikke var andet end en forstoppelse.

Han gik først til sin egen læge, der troede, at det kunne være et nyreproblem, men da smerten ikke aftog, blev han i stedet indlagt på Royal Derby Hospital en uge senere. 

"Jeg blev ved med at få smerter i lænden, og jeg var meget syg om natten. Og så kom det til det punkt, hvor jeg kunne mærke det hele tiden," sagde Kyle til Derbyshire Live. 

"Jeg tog på skadestuen, men de sendte mig blot væk igen, og fortalte mig, at jeg kunne være forstoppet, og gav mig noget afføringsmiddel." 

Han vendte tilbage en uge senere, og efter en række blodprøver, blev han indlagt natten over, da lægerne mistænkte kræft. 

I løbet af de næste to uger fik han at vide, at han havde Burkitt-lymfom, hvorfor de begyndte at forberede ham til kemoterapi, hvilket tog yderligere en uge. 

"De sagde, at stort set alle blev raske, og at det ville være fint. Jeg sagde: 'Lover du det?', og lægen sagde: 'Ja, du kommer til at have det fint', mens min far var i rummet," lød det fra Kyle. 

Kyle hævdede, at han følte, at han var tilbage ved starten næsten to måneder efter, at han først havde kontaktet sin læge. 

"Da han kom ind og fortalte mig, at det var noget andet, chokerede det mig. Det fik mig til at føle, at ingen havde en anelse om, hvad der foregik," sagde Kyle, og fulgte op: 

"Jeg spurgte: 'Klarer jeg mig?' og han sagde: 'Jeg kan ikke svare dig på det', og det ramte mig virkelig." 

"Det var et stort chok. Jeg fortalte dem også, at hvis de skulle fortælle mig noget nyt, ville jeg have mine forældre til at være der. Men de kom bare ind og fortalte mig det. Mine forældre var hjemme. Så jeg måtte ringe og fortælle dem det. De gik direkte imod mine ønsker." 

Ifølge Daily Mirror fortalte Kyle, at lægerne kun var 80% sikre på, at det var den specifikke type kræft, men de var nødt til at starte kemoterapi. Nu har kræften spredt sig fra Kyles mave til hans hals. 

"Hvis det var blevet opdaget tidligere, kunne de måske have gjort mere," sagde Kyle, der nu spekulerer på, hvad der kunne være sket. 

"Jeg ville ikke vende tilbage dertil, hvis jeg troede, at der var noget galt med mig. De var slet ikke gode. Det føltes bare som om, at de var ligeglade. Og at de tog fejl, især uden at have fået alle testene tilbage. De fortalte mig det bare uden at være sikre." 

"Det værdsatte jeg slet ikke. Især ikke, når det er mit helbred, og det er noget så alvorligt." 

Kyle har nu gennemgået syv runder med kemoterapi, og skal igennem tre yderligere. Dertil skal han også igennem et eller to års yderligere kemoterapi. 

Han har tabt sig næsten 20 kg, og siger, at han er blevet 'rigtig svag, og har mistet al følelsen i sine fingre på grund af behandlingen, så han ikke kan gøre selv basale ting mere'.

Kyle har nu oprettet en indsamling på GoFundMe, da han leder efter alternative behandlinger, som kan ledsage hans kemoterapi og give ham den bedste chance for at overleve.