Mand fandt en ring til 300.000 kroner på stranden: Det gør han med ringen chokerer mange

Skrevet af Nicolai Steinicke

23/11/2022
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Joseph Cook var ude med sin metaldetektor på en strand i Florida, da han fandt en plantinring med en stor diamant.

Dagens topnyheder

Det er den største diamantring, den 37-årige har fundet til dato, og da han tjekkede ringen hos en guldsmed, fik han sig noget af et chok.

Det viste sig, at den var 40.000 dollars værd, svarende til 290.000 danske kroner.

“Da jeg først fandt ringen, troede jeg, at det bare var en lille mønt, men så gravede jeg en kæmpe diamant- og platinring op,” siger Cook ifølge den britiske avis Metro.

Ingen vidste, at han havde fundet ringen, så Cook kunne sagtens have solgt den og tjent et stort beløb. Men til stor overraskelse, var Joseph fast besluttet på at finde ejeren.

Ifølge Metro lagde han straks en video ud på de sociale medier af ringen, og ringede til smykkebutikker og ledte efter folk, der muligvis havde mistet en ring.

“Da jeg gik til guldsmeden, fortalte han, at ringen var 40.000 dollars værd,” fortæller Joseph.

Det er den største diamant, han nogensinde har fundet, men han var chokeret over værdien. 

To uger senere begyndte Josephs telefon at ringe fra et nummer, han ikke genkendte. Første ignorede han opkaldene, men så indså han, at det kunne være ejerne.

Joseph ringede tilbage til, hvad der viste sig at være et par, der havde mistet en lignede ring. 

Han understreger, at han på ingen måde er skuffet over, at skulle returnere den eksklusive ring. Tværtimod synes han, at det føltes godt.

Han har en samling på omkring 25 ringe, som han har fundet. Han håber stadig på, at finde ejerne, så han kan returnere dem.