Mand går på toilettet på kaffebar: Da han kigger op i loftet, trækker han straks bukserne op

Skrevet af Henrik R

21/12/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den 33-årige Ricci kommer jævnligt på kaffebaren. Men da han forleden var der og gik på toilettet, kom han til at kigge op i loftet. Så løb det ham koldt ned ad ryggen.

Mest læste i dag

Stamkunden Ricci Arcari kommer jævnligt på sin lokale Starbucks i London. Men da han en dag besøgte kaffebaren var det en noget mere ubehagelig oplevelse, han fik på stedet.

Under et toiletbesøg kom han nemlig til at kigge op i loftet. Her så han et kamera, der var skjult i en rist og pegede lige ned på de besørgende gæster. Det skriver metro.co.uk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

"Jeg panikkede en smule, stoppede, hvad jeg havde gang i, slog brættet ned til toilettet og stod op på det for at kigge nærmere efter," siger den 33-årige stamkunde.

Han ville være sikker på, hvad det var, han så stikke ud fra risten. Derfor prikkede han til det nogle gange med sin lillefinger. Da han var sikker, gik han ud og hentede kaffebarens chef.

Toilettet på kæden er til begge køn. Ricci Arcari lagde en video af overvågningskameraet op på Twitter og spurgte politiet, om han burde anmelde forholdet. Politiet svarede tilbage, at man sendte en patrulje til stedet.

"Betjente i Lambeth Borough efterforsker en anmeldelse om et skjult kamera på et offentligt toilet i en kaffebar i Vauxhall. Opdagelsen af kameraet blev anmeldt til politiet omkring klokken 19.45," siger politiet i en udtalelse.

Kameraet blev efterfølgende undersøgt for fysiske spor. 

Starbucks meldte ud, at de fjernede kamaeraet omgående, efter at de var blevet gjort opmærksom på, at det var der.