Mor advarer: Derfor skal du ikke rutsche sammen med dit barn

Skrevet af Nils Würtzenfeld

27/06/2018
Foto: Heather Clare
Foto: Heather Clare
Efter en tragisk oplevelse advarer en mor nu mod at tage en tur på rutschebanen sammen med sit barn.

Dagens topnyheder

De fleste forældre har formentlig prøvet at placere numsen solidt på toppen af en rutschebane, tage deres barn på skødet for derefter at flyve afsted mod jorden.

En sådan tur er som regel en stort hit hos børn, men nu advarer en amerikansk mor andre forældre mod at tage en tur på rutschebanen sammen med sit barn. Det skriver Metro.

Advarslen kommer efter, at Heather Clare for år tilbage havde besøgt en legeplads i Nye York sammen med sin søn Matthew og sin 12 måneder gamle datter Meadow.

Her var moderen kravlet op på en rutschebane sammen med sønnen, hvorefter turen ned var forløbet fint. Men da det efterfølgende blev datterens tur, og pigen sammen med sin mor begyndte at suse ned ad den snoede forlystelse, indtraf ulykken. En ulykke der gentagende gange siden har fået moderne til at berette om den tragiske hændelse på Facebook.

- Hvert år deler jeg en advarsel om at rutsche på rutschebane med sit barn på skødet, skriver moderen indledningsvis i et Facebook-opslag fra 25. juni i år.

- Da Meadow var 12 måneder gammel - først var jeg kørt ned med Matthew, men han var heldig - kørte jeg ned ad rutschebanen med hende på mit skød, men hendes fod blev fanget mellem mig og rutschebanen, skriver Heather Clare og deler samtidig et billede, der blev taget, netop i det øjeblik, ulykken indtraf.

Foto: Heather Clare

På billedet kan man tydeligt se, at datterens lille fod bøjer uhyggeligt meget til siden, hvilket medførte, at pigen brækkede sit ben på stedet.

- Dette billede vise øjeblikket, hvor hun brækker benet. Hun smiler stadig, fordi det skete lige præcis det øjeblik, skriver hun.

Efter det tragiske uheld skyndte familien sig på hospitalet for at få behandlet en ulykkelig og smerteramt Meadow.

Her kunne lægerne dog fortæller Heather Clare, hvor almindelig ulykken var, og hvor mange forældre før hende, der var kommet til at forårsage samme udfald, fordi de intetanende havde siddet med deres børn på skødet på vej ned af en rutschebane.

Foto: Heather Clare

- Jeg synes, at alle legepladser bør have et advarslerskilt, men siden jeg aldrig har set ét, deler jeg dette billede hver år i håb om, at den smerte, som Meadow følte, og den skyldfølelse som jeg stadig føler, vil redde andre babyer og forældre fra samme oplevelse, lyder det fra moderen.

Siden er opslaget blevet delt mere end 15.000 gange, og dermed tænker mange forældre sig forhåbentlig godt om, næste gang de besøger legepladsen med deres børn.

Foto: Heather Clare

Herunder kan du se opslaget: