Bilka trækker stødende t-shirt tilbage efter massiv kritik: ‘Hvad foregår der oppe i hovedet på dem?’

Skrevet af Nils Würtzenfeld

26/06/2018
Foto: Bilkas tilbudsavis
Foto: Bilkas tilbudsavis
En t-shirt trækkes nu tilbage fra hylerne i Bilka, efter den har skabt stor utilfredshed.

Mest læste i dag

Der var mange danskere, der var ved at få kaffen galt i halsen, da de tidligere på ugen åbnede Bilkas tilbudsavis.

For på avisens side 29, i sektionen hvor der reklameres for børnetøj, optrådt en ung pige i en t-shirt med påskriften: ’Girls don’t shout’. (Piger råber ikke).

På samme avisside poserer to drenge også i t-shirts. Herpå lyder påskriften i stedet ’Are you ready’ (er du klar) og ’Ready set go’ (klar parat start) - altså noget mere proaktive budskaber.

Foto: Bilkas tilbudsavis

Førstnævnte t-shirt har efterfølgnede sat sindene i kog hos flere danskere, da mange mener, at påskriften ikke blot er stereotyp, men også kvindefornedrende.

Kritikken går blandt andet på, at man laver trøjer til drenge, der opfordrer dem til at være aktive og udadfarende, mens piger skal være stille og opføre sig pænt. Altså budskaber der fastholder børn i misforstående kønsroller. En kritik der deles af kønsforsker ved Roskilde Universitet, Karen Sjørup

- Det er et mærkeligt statement, altså. Det er noget selvbekræftende i forhold til pigeroller og drengeroller - eller snarere at piger hellere skulle holde kæft, siger hun til BT og fortsætter:

- Jeg oplever det lidt som en provokation. Jeg ved ikke, hvad der er foregået oppe i hovedet på den designer, lyder krikken til BT.

Efter den massive ‘shitstorm’, har Bilka nu valgt at tage konsekvensen af kritikken og fjerne den kontroversielle trøje fra butikkædens sortiment.

- Teksten er udelukkende tænkt som en designmæssig detalje. Hvis kunder eller andre kan opfatte budskabet på trøjen som uhensigtsmæssigt eller stødende, er det naturligvis beklageligt. Det har absolut ikke været vores intention, og derfor har vi også valgt at trække produktet tilbage fra vores butikker, lyder det fra Anders Bo Hørsted, der er chef for Retail Textile & Nearfood i Bilka, til BT.