Mor advarer: Mand ville købe min 15-årige søns underbukser på Facebook

Nils Würtzenfeld

388 uger siden

|

08/02/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En teenager blev tilbudt knap 4.300 kroner for sine brugte underbukser af en fremmed mand over Facebook. Nu advarer hans mor mod fremmede på nettet.

Dagens topnyheder

Da en 15-årig engelsk dreng for nylig loggede på Facebook, ventede der ham en venneanmodning fra en fremmed mand, der kaldte sig John Humphrey. 

Uden at tænke nærmere over tingene accepterede den 15-årige dreng anmodningen. Det skriver The Mirror.

Det viste sig dog at være en alvorlig fejl, for hurtigt begyndte den fremmede mand at komme med meget grænseoverskridende spørgsmål.

-    Kan du lide fyre?
-    Vil du tjene nogen penge?
-    Har du underbukser på?

Sådan lød spørgsmålene til den 15-årige, før den fremmede mand tilbød at købe teenagerens underbukser for 500 pund – cirka 4.300 kroner.

Det fik den unge fyr til at gå til sin mor, der straks fik sin søn til at slette manden som Facebookven. Herefter kontaktede hun politiet og drengens skole.

Det skulle siden vise sig, at også en af sønnens klassekammerater havde modtaget et lignende tilbud fra den ukendte mand.

- Min søn modtog en besked fra en mand, og det samme gjorde en af hans venner. Det viste sig, at flere af dem var venner med den samme person (over Facebook, red.) forklarer den chokerede mor.

Privatfoto

- Manden havde en voksende vennesliste, og de lod alle til at være unge drenge. Jeg har anmeldt det til Facebook, og vi reporterede det også til politiet og skolen, fortæller drengens mor, der dog er glad for, at sønnen var hurtigt til at komme til hende.

- Min søn fortalte mig det, lige efter at manden var begyndt at skrive til ham. Han var fornuftig nok til at fortælle mig det, frem for bare at grine af det. Nogen drenge er ret naive, når det kommer til sådan noget, forklarer moderen.

Efterfølgende har ’John Humphrey’ vist sig at være en 43-årige mand fra USA, der har over 500 venner på Facebook. Langt størstedelen af dem er unge drenge.

Avisen The Mail har siden forsøgt at kontakte manden for at få ham til at redegøre for hans beskeder til unge drenge, men han har aldrig svaret på deres henvendelse.

Imens har moderen en besked og en bøn til andre forældre.

- Jeg håber, at endnu flere vil anmelde ham, da det skabe en bedre chance for, at nogen vil tage affære. Jeg fik kvalme, da min søn viste mig deres samtale. Du tror aldrig, at sådan noget vil ske for dit barn, lyder der fra moderen, der til sidst beder andre forældre om at tænke over faren ved deres børns færden på nettet.

- Min søn kender farerne, men jeg vil stadig overvåge hans computerbrug mere nøje fra nu af. Jeg tror ikke på, at du kan stoppe unge mennesker fra at bruge sociale medier, men man bør alligevel være forsigtig. Jeg ønsker bare, at andre forældre skal være opmærksomme på, hvad der kan ske, mens deres børn er online.