Mor sidder på restaurant med grædende søn: Så kommer 23-årig med overraskende besked

Skrevet af Julie Møller

05/10/2021
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
En kvinde har startet en interessant debat, efter hun bad en familie om at fjerne et hysterisk barn, der forstyrrede hendes måltid på en restaurant.

Dagens topnyheder

Der skal være plads til alle. 

Sådan er de fleste opdraget. Men hvad gør man så, når man har betalt penge for et måltid på en restaurant, hvor en anden gæst er voldsomt irriterende og larmende.

Det dilemma stod en 23-årig kvinde i for nylig. Hun har valgt at dele episoden på mediet Reddit, hvor hun spørger, om hendes måde at håndtere situationen på er okay. 

“Da jeg og min kæreste var på restaurant, var der en familie omkring to borde fra os. Denne familie bestod af forældrene i slutningen af tyverne til begyndelsen af trediverne og deres tre børn i alderen to til 10 år.”

"Lige da vi begyndte at nyde vores måltid, begyndte det yngste barn at skrige - af en grund, som jeg ikke fattede. Når jeg siger skrige, taler jeg om den slags skrigen, der er fysisk smertefuld at høre på. Det blev ved i cirka 10 minutter. På det tidspunkt var jeg virkelig irriteret, da jeg havde betalt for at nyde min mad, og barnet ikke holdt kæft.”

Kvindens frustration voksede, og til sidst besluttede hun sig for at at gå hen til bordet. Her bad hun forældrene om at tage barnet med udenfor, indtil det faldt til ro, da alle andre i restauranten ikke var i stand til at nyde deres mad.

Men den besked brød forældreparret sig ikke om.

"Moderen blev virkelig sur og fortalte mig, at hendes søn er enebarn, og jeg burde vise mere medfølelse. Jeg sagde til hende, at jeg havde betalt for at nyde min mad, og hvis hun ikke kunne få sit barn til at være stille, så skulle hun gøre alle i restauranten en tjeneste og tage barnet med udenfor."

Foto: Shutterstock.

Efter episoden valgte forældreparret og de tre børn at forlade restauranten. 

"Jeg fortalte min veninde om episoden, og hun sagde til mig, at jeg skulle have været venligere og mere hensynsfuld over for familien, da det er svært at være forælder. Jeg fortalte hende, at de valgte at få børn, og de har brug for at opdrage børnene bedre.”

På Reddit spørger den unge kvinde, om hendes måde at håndtere situationen på var okay. Her er der ingen tvivl blandt brugerne. Kvinden var i sin gode ret til at henvende sig til forældrene.

“Selvom det er svært at være forælder, så er der stadig hensyn, der skal tages. Disse hensyn omfatter at fjerne et barn fra et offentlig sted, hvis det ikke opfører sig ordentligt, græder eller skriger. Sjovt nok lærer dette også barnet, at den opførsel ikke er okay, og at de vil gå glip af alt det sjove, hvis de ikke opfører sig ordentligt," skriver en.

"10 MINUTTER? Laver du sjov med mig? Jeg har faktisk opdraget børn, og du lader ikke et skrigende barn ødelægge stemningen for alle andre,” skriver en anden.