Det nye logo for Australiens ‘Women’s Network’ har skabt stor debat og forvirring på de sociale medier.
Lige nu læser andre
Australiens premiereminister har været med til at oprette et nyt ‘Women’s Network’ (red. Kvindenetværk) som led i landets kampagne om mere ligestilling og bedre rettigheder til kvinder.
Nu er netværkets nye logo blevet offentliggjort, og det har virkelig fået en blandet modtagelse.
Logoet er nemlig blevet mødt med både grin, vrede og forargelse, fordi mange mener, at det ligner noget, som det slet ikke burde ligne.
Logoet kan ses herunder:
Læs også

Hvis man ikke kan se, hvad problemet er, så har man nok ikke flirtet nok over besked.
Mange mener nemlig, at logoet til trods for, at det er et logo for et kvindenetværk, ligner det mandlige kønsorgan, og mange påpeger, at den lilla farve giver associationer til aubergine-emojien, som mange bruge som ‘metafor’ for en penis, når de skriver beskeder på en smartphone.
Logoet har derfor været omdrejningspunktet i en heftig debat på blandt andet det sociale medie Twitter, hvor én bruger for eksempel har skrevet:
“Logoet […] ser bekendt ud. Svært at tro på, at vi ikke lever i en parodi af virkeligheden,” og en anden kaldte logoet for “det værste logo i dette århundrede.”
Én af landets andre kvindeorganisationer – ‘The National Older Women’s Network Australia’ (red. Det nationale netværk for ældre kvinder i Australien) – har desuden udtalt, at designet enten er “tankeløst eller en fornærmelse.”
“Offentlighedens penge blev brugt på at få en grafisk designer, vælge et design, vælge farver, godkende, printe og offentliggøre dette logo […] Dårligt budskab,” skrev de blandt andet i en udtalelse på de sociale medier.

