Nyt studie afslører: Her er den største dealbreaker i et parforhold

Skrevet af Ane Sørensen

07/03/2018
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Ifølge et nyt britisk studie er uenighed om renlighed den største dealbreaker i et parforhold.

Mest læste i dag

Når du møder en ny partner er det typisk en rigtig spændende tid fyldt med store følelser og lyserøde skyer.

Men når den første forelskelse har lagt sig, er der særligt én ting, der kan give alvorlig knas i parforholdet. Nemlig noget så basalt som vores bedre halvdels forhold til hygiejne.

Sådan ser det ifølge Independent ud, hvis man skal tro et nyt britisk studie.

I forbindelse med studiet spurgte YouGov britiske mænd og kvinder, hvilke egenskaber, der ville genere dem mest hos en partner. Svaret lød, at den absolut største dealbreaker for dem, var en ulighed i deres renlighedsniveau.

De adspurgte fik en liste med 30 egenskaber - herunder blandt andet en ulighed på lysten til sex. 71 procent af de adspurgte svarede, at en partner, som gik mindre op i hygiejne end dem selv, ville gøre dem mest utilpasse.

- Renlighed kan være en dealbreaker af så mange årsager. Særligt, hvis en person holder tingene rene, mens deres partner konstant skaber rod og kaos, kan de føle, at han eller hun er respektløs og selvisk, hvilket er værre end at være et rodehoved eller uren, siger datingcoach Jo Barnett til Independent.

Hvis det er et fremherskende problem i et parforhold anbefaler Jo Barnett, at parterne taler det igennem og forklarer, hvordan den andens handlinger får dem til at føle - i stedet for at kritisere den anden.

- Det kan virkelig redde forholdet. Prøv at finde et kompromis, siger Jo Barnett til Independet.

YouGovs undersøgelse viste desuden, at 53 procent af de adspurgte havde tendens til at tænde af på en person, der var mindre intelligent end dem. 45 procent af dem nævnte forskellige religiøse synspunkter.

Derudover viste det sig, at andre af de adspurgtes store dealbreakere var forskellige politiske holdninger (41 procent), deres sociale behov (38 procent) og fysisk aktivitet (36 procent).

Du kan læse mere om studiet lige her.

Moren Laura tog et hurtigt bad: Var ved at brække sig, da hun vendte tilbage og så hvad ungerne havde gjort