Par ser død kænguru i vejkanten – da de kigger nærmere, gør de en vild opdagelse

Nils Würtzenfeld

397 uger siden

|

09/03/2017
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Et par fik pludseligt travlt med at tage affære, da de ville se til en død kænguru langs vejen.

Dagens topnyheder

En utrolig videooptagelse fra Australien er i denne uge dukket op på nettet, efter et par tilfældigvis fandt en død kænguru liggende i vejkanten.

I en kommentar til videoen, der er optaget 27. februar og som ligger på YouTube, forklarer den mand, som fandt kænguruen i vejkanten, at han desværre er vant til at finde sårede eller døde dyr, som er blevet ramt af forbikørende biler.

- Min kone og jeg holder jævnligt øje med syge eller tilskadekomne vilde dyr. På denne dag lagde vi mærke til en kænguru, der lå i vejkanten, forklarer manden.

Sammen med sin kone skyndte parret sig straks ud af deres bil for at se til kænguruen.

- Vi trak ind til siden, da vi ville se, om den var i live, og om hun havde en unge i pungen, forklarer han.

Den stakkels hun-kænguru var død, men da de undersøgte pungen på det døde dyr, gjorde de et utroligt fund.

- Vi fandt en lille hun, forklarer redningsmanden, der i videoen ses trække en lille og forkommen kænguruunge ud af pungen på sin døde mor.

Parret valgte med det samme af tage den lille unge med sig. Det er dog ikke første gang, at de gør sådan en opdagelse.

- For seks måneder siden fandt vi ligeledes en baby-kænguru på samme størrelse – også i hans afdøde mors pung. Han er siden vokset op og er blevet sund og rask, lyder det.

- Vi håber det samme er tilfældet for denne baby-kænguru, fortæller manden, der sammen med sin partner skyndte sig til dyrlæge med den lille kænguru.

Det vides ikke, hvordan den lille kænguru har det her halvanden uge efter, men det er sikkert og vist, at den ikke ville have overlevet, havde det ikke været for det handlekraftige par.