To piger indlagt på hospitalet efter squat-udfordring

Skrevet af Henrik R

89 uger siden

|

30/08/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Motion er rigtig sundt for kroppen, men hvis man overdriver med det, kan det være livsfarligt. Det erfarede to unge piger, der deltog i en squat-udfordring.

Dagens topnyheder

Hvis man går op i at træne, så er man helt sikkert bekendt med træningsøvelsen squat. Øvelsen hvor man sætter sig i skovskiderstilling og rejser sig op igen, er blandt de absolut bedste, da du træner dine ben, lår og baller.

Mange unge mennesker laver derfor denne øvelse på næsten daglig basis, og i mange cross-fit-centre er der også konkurrence, hvor det gælder om at tage så mange som muligt.

Øvelsen skal dog laves med måde, og man skal ikke overanstrenge sig selv. Det fandt to bedste veninder ud af i Kina, da de udfordrede hinanden til at lave squats.

Pigerne ringede hinanden op via et videoopkald, og her skulle de så se, hvem af de to der kunne lave flest squats. Pigerne blev ved længe, - faktisk rigtig længe - og først efter tre timer stoppede de.

På dette tidspunkt havde de ramt 1.000 squats, og så kunne benene ikke holde til mere.

Svarede til at blive ramt af lynet

Dagene gik og pigerne havde det faktisk ganske fint, dog med utroligt ømme ben, hvilket er forståeligt efter sådan en hård omgang træning.

På tredjedagen begyndte det dog at gå helt galt. Ifølge Chongqing Evening News har den 19-årige pige Tang fortalt, at hun vågnede op på tredjedagen og følte sig syg.

“I det øjeblik jeg vågnede, føltes det bare helt forkert. Først og fremmest var mine ben helt ømme, og jeg kunne heller ikke bøje dem,” fortæller hun og fortsætter:

“Bagefter gik jeg på toilettet, og her kunne jeg se, at min urin var helt sort som the,” lyder det fra den unge pige.

Smerterne blev til sidst så slemme, at hun ikke engang kunne holde til, at hendes kæreste kunne bære hende fra bilen og ind på hospitalet. Hun gik derfor med små museskridt på indgangen, hvor hun efterfølgende hurtigt blev indlagt og fik foretaget flere forskellige tests.

Det blev hurtigt konstateret, at hun havde fået et farligt syndrom kaldet rabdomyolyse. Det sker, når musklerne bliver så skadede, at de frigiver deres indhold bl.a. muskelenzymer, som ryger ud i blodomløbet.

Resultaterne af testene var meget skræmmende, da de viste, at kvindens tal var faretruende høje. Normalt skal myoglobintallet ligge på mellem 70 og 80, men hos Tang lå det på 3.833. Ydermere var kvindens creatine kinase-niveau hele 11.300 gange højere end hos en normal person, og derfor var det meget kritisk.

Den 19-årige piges veninde blev indlagt på hospitalet blot få dage efter, og hun havde oplevet de nøjagtigt samme symptomer, som Tang. Pigerne var indlagt i næsten 10 dage, før de var friske nok til at kunne forlade hospitalet.

Ifølge Daily Mail kan man pådrage rabdomyolyse, hvis man presser kroppen for meget i forbindelse med motion, men det er også en lidelse der kan komme, hvis man er involveret i et biluheld, bliver ramt af lynet eller får trejdegradsforbrændinger.

Det fortælle lidt om, hvor alvorligt det.