Skræmmende fund: Forfærdet dreng finder levende slange i salatpose fra supermarked

Skrevet af Nicolai Busekist

14/04/2021
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En forfærdet dreng har fundet en levende slange i en pose salat købt i et supermarked.

Dagens topnyheder

En chokeret mor har delt billeder af det skræmmende fund, som hendes søn gjorde i en pose salat fra Aldi. Billederne viser en levende slange i posen med salat, som de har købt i en Aldi-forretning i Sydney.

Selvom hun var chokeret over opdagelse, skyndte hun sig alligevel at ringe til lokale dyreeksperter fra 'Wires', som kunne hente den uventede gæst.

Foto: Facebook

Lesley Kuhn, der er moderen, der delte billederne på nettet, har advaret andre om at være opmærksomme, når de køber poser med salat i supermarkeder.

"Kontroller poser med salat omhyggeligt. I går aftens fandt min søn en slange i sin salatpose fra Aldi," skrev hun."

Aldi Australia har meddelt, at de har igangsat en undersøgelse, for at finde ud af, hvordan slangen har fundet vej ned i salatposen fra deres supermarked.

"Vi har arbejdet sammen med kunden og teamet hos Wires for at identificere slangens naturlige habitat, hvilket bestemt ikke er en Aldi-forretning," har en talsmand fra Aldi udtalt til Sun Online.

Foto: Facebook

"Vi arbejder nu tæt sammen med vores leverandør, for at finde ud af, hvordan denne hændelse kan have fundet sted."

Efter at billederne er blevet delt på sociale medier, har flere brugere kommenteret. De fleste af dem, der har kommenteret på billederne, er naturligvis chokerede og overraskede over den bizarre hændelse.

Nogle af dem, der har kommenteret, har kaldt det for et både 'forfærdeligt' og 'ulækkert' fund at gøre sig i en pose salat.

Andre anskuede det imidlertid med de sjove briller på, da de lavede vittigheder om, at slangen havde givet dem en god undskyldning for ikke at spise salat igen.

"Som om jeg havde brug for endnu en grund til at afsky salat," skrev en bruger blandt andet.

Foto: Facebook

Moderne, der har delt billederne, svarede på kommentarerne på de sociale medier, hvor hun afslørede, at slangen var 'ganske levende'.

Selvom hun indrømmede, at hendes søn 'ikke havde indset, hvor farligt det var', konkluderede hun, at hendes søn heldigvis er okay.