Sophie skaber vild debat med sin amning: 'Kvinder bør amme, indtil børnene er 8 år gamle'

Skrevet af Morten Larsen

08/11/2016
Foto: Privat
Foto: Privat
Mødre bør ikke føle skam eller frygte for omverdenens reaktioner, hvis de fortsætter med at amme, indtil deres børn når otte års alderen, lyder det fra den 40-årige kvinde.

Dagens topnyheder

Kvinder bør amme, indtil deres børn når otte års alderen. Sådan lyder budskabet fra 40-årige Sophie Emma Rose.

Hun har valgt at dele masser af videoer og billeder af de sultne øjeblikke, hvor hun ammer sit fire-årige barn.

For den britiske kvinde handler det ikke bare om få føde i sønnen Shanye, men også om at ændre folks opfattelse af amning.

Sophie Emma Rose forklarer til The Daily Mail, at hun har valgt at være åben omkring amningen af sin søn i forsøget på at 'normalisere amning af ældre børn'.

- Jeg ønsker, at andre mødre føler sig trygge ved at fodre deres ældre børn, siger Sophie Emma Rose til avisen.

Foto: Privat

Hun forklarer, at man som mor ikke bør føle skam eller frygte for omverdenens reaktioner, hvis man fortsætter med at amme sine børn i en længere årrække.

- Amning af ældre børn er meget vigtigt. Det drejer sig ikke bare om den ernæringsmæssige gevinst ved modermælk, da du også på en fysisk måde viser sit barn, at du er der for dem. Det handler om bekvemmelighed og følelsesmæssig forbindelse, siger Sophie Emma Rose.

Hun deler sine amme-videoer på YouTube for at inspirere andre mødre til at fortsætte brystfodringen af deres små guldklumper.

- I den vestlige kultur anskuer man bryster som en seksuel del af kroppen, men jeg får ingen seksuel nydelse, når jeg fodrer Shaye, siger kvinden bag YouTube-kanalen 'Sophie's Joy Breastfeeding Mama'.

Foto: Privat

Selvom hun er vant til at læse en del negative bemærkninger i kommentarfeltet til videoerne, så fortsætter hun med at amme sin søn.

- Jeg vil amme Shaye, så længe han ønsker det, siger kvinden fra byen Blackpool.

Sophie Emma Rose forklarer, at hun vil amme drengen til han er omkring otte år gammel.

Den 40-årige kvinde ser ikke frem til den dag, hvor hun ikke længere kan amme sin søn. 

- Det bliver et chok. En tilbagetrækning af min kærlighed og omsorg. Det kommer til at være en væsentlig ændring for ham, siger hun.