Storvildtjæger død under jagt: Trampet ihjel af stor elefant

Nils Würtzenfeld

361 uger siden

|

15/08/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En argentinsk storvildtjæger er i weekenden blevet dræbt under en elefantjagt.

Dagens topnyheder

Den rutinerede storvildtjæger Jose Monzalvez døde lørdag under en jagt i Namibia i Afrika, da den 46-årige argentiner blev trampet ihjel af en elefant. 

Ulykken skete under en storvildtsjagt i et privat reservat, mens Jose Monzalvez var af sted med en landsmand og tre namibianere

Ifølge lokale medier var gruppen på jagt efter elefanter, der er et yndet byttedyr i Namibia.

Det lykkes de fire mænd at opstøve en flok, men før de nåede at affyre skud, valgte én af elefanterne pludselig at forsvare sig og angribe jægerne, der måtte vende rundt og løb for deres liv.

Elefanten indhentede dog hurtigt Jose Monzalvez og trampede ham til døde.

Officielle myndigheder har efterfølgende fortalt, at den 46-årige jæger havde en lovlig tilladelse til at gå på elefantjagt i området.

Jose Monzalvez er dog ikke den eneste storvildtsjæger, der for nylig er blevet slået ihjel under en elefantjagt.

Tilbage i maj blev den 51-årige sydafrikaner Theunis Botha nemlig dræbt under lignende omstændigheder.

Han blev ligeledes jagtet af elefanter under en jagt, og selvom det lykkes ham at undslippe en flok på tre, dukkede en fjerde elefant pludselig op ud af ingenting.

Den løftede den skræmte jæger op med sin snabel, men blev med det samme skudt af en anden jæger.

Den store elefant faldt død om, men landede på Theunis Botha, der omkom under vægten af det tunge dyr.

Både Theunis Botha og Jose Monzalvez var velkendte og rutinerede jægere, der alle havde adskillige dyreliv på samvittigheden.

Læs også: Skrækslagen tyr får sat ild til sine horn - løber ind i pæl og dør