Taxachauffør alarmerede politiet da han opdagede klam stank fra kundes kuffert

Skrevet af Henrik R

30/07/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En taxachauffør havde en passager med, der havde en lugtende kuffert med sig. Det fik taxachaufføren til at ringe efter politiet

Mest læste i dag

En mand er blevet anholdt, efter at have taget en taxa, mens han angiveligt havde en 'blodplettet' kuffert med sig. Efterfølgende viste det sig, at kufferten indeholdt liget af en kvinde.

33-årig Xie Lei, der er tidligere manager for en karaokebar, blev i sidste uge anholdt af politiet i den kinesiske provins Jiangxi, efter at have været eftersøgt.

Xie tog en taxa i Taihe County og chaufføren, der hjalp ham med at løfte kufferten ind i bagagerummet, meldte ham efterfølgende til politiet, skriver South China Morning Post ifølge Daily Star.

Chaufføren sagde, at kufferten var meget tung, lugtede grimt og var dækket af blodpletter, lyder det i en meddelelse fra det lokale politi.

Da chaufføren ringede til politiet, besluttede Xie at flygte fra stedet. Han fik dog ikke sin kuffert med sig. Den efterlod han derimod i bagagerummet.

Liget af kvinden blev efterfølgende identificeret som en blot 19-årige kvinde, der arbejdede sammen med Xie på den karaokebar, hvor han var manager, indtil han sagde op i august.

Politiet besluttede sig for at udlove en dusør på 30.000 yuan (cirka 29.000 danske kroner) senere samme dag, da de håbede på, at offentligheden kunne lede dem til den mistænkte mand.

Xie menes at have kørt på en cykel til det nærliggende Jian-amt, hvor han blev pågrebet af politiet i en lejlighed.

Forud for hans anholdelse, smed han angiveligt sit tøj ud og stjal en rød t-shirt samt fire æbler, som beboerne havde efterladt udenfor som åndelige ofringer.

Offerets far har udtalt, at hun var familiens ældste barn og havde været hos familien i dagene op til hun blev dræbt.