Teenager gør grin med tyk mand på McDonald’s - får sig straks en lærestreg

Skrevet af Ninna Andreasen

11/10/2016
To teenagepiger blev filmet, mens de svinede en overvægtig mand til på McDonald’s. De bad manden gå ud af restauranten og tage en løbetur i stedet. Men så trådte en mand ud af køen.

Dagens topnyheder

Vil folk reagere, hvis man gør grin med en overvægtig person?

Det var spørgsmålet bag et socialt eksperiment, som lige nu går sin sejrsgang på nettet.

I videoen ser man to teenagepiger på McDonald’s. De taler om at købe en salat, da de får øje på en tyk mand ved siden af. Først begynder de at tale om ham. 

- Når folk er så fede, bør de så overhovedet være herinde? Det er ulækkert, siger den ene kvinde.

Derefter går de videre og konfronterer manden.

- Bør du overhovedet være herinde?, spørger den ene pige, og den anden supplerer:

- Du bør slet ikke være her. Hvorfor går du ikke nu og gør dig selv en tjeneste. Jeg synes, du skal gå nu, for du er ulækker. Du er så fed allerede. Køb ikke mad. Spis ikke mere. Du skal holde op med at spise. Gå ud og tag en løbetur.

Kunderne i køen ser måbende til, mens pigerne skælder den overvægtige fyr ud. Først konfronterer en af de andre kunder pigerne og spørger, hvad deres problem er.

- Han er fed!, siger den ene pige.

Senere i videoen blander endnu en kunde sig. Han tolererer ikke opførslen. 

- Og hvad så? Jeg har også en mave. I kan ikke opføre jer sådan, siger han.

Da pigerne bliver ved med at chikanere manden, hælder den tililende kunde sin sodavand ud over den ene af pigerne.

Socialt eksperiment
Både pigerne og den overvægtige fyr havde på forhånd aftalt optrinnet, som blev filmet for at se, om folk ville reagere på det.

Det gjorde kunderne på McDonald’s i den grad. Videoen blev lagt på YouTube for knapt et år siden og er set næsten 400.000 gange.

Se den øverst i artiklen.