Det bliver ikke meget sjovere end det her!
Lige nu læser andre
I den irske by Galway er der tit mulighed for at få en gratis oplevelse, hvis man søger ind til midtbyens gamle handelsgader.
Gademusikanter og gøglere står klar inde i byen, hvor de giver prøver på deres talenter – eller mangel på samme – i håbet om, at der ender lidt mønter i den tomme guitarkasse eller høje hat.
Forrige søndag var der mulighed for at få en gratis smagsprøve på lidt ægte irsk stepdans, da en kvindelig danser viste sin evner frem på de gamle brosten i handelsbyen i vestlige Irland.
For en to-årig pige var der tale om et meget inspirerende syn.
Læs også
Den lille pige, der var inde i byen med sine forældre, blev så grebet af folkemusikken og det hurtige bentøj på den voksne stepdanser, at hun tog en hurtig beslutning og gjorde kvinden selskab midt på gågaden.
Barnet stod nu selv og forsøgte at følge med i de velkoordinerede fodtrin, mens den voksne kvinder lod til at more sig over den lille efteraber.
Øverst i artiklen kan du se et videoklip af det sjove optrin med de barnlige dansetrin.