Trick går viralt: Sådan åbner du enhver iPhone uden at kende kodeordet

Skrevet af Nicolai Busekist

09/05/2021
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mand har i en video på det sociale medie delt et trick til, hvordan man kan låse enhver iPhone uden at kende kodeordet.

Mest læste i dag

TikTok-bruger imnotjs3 har delt en video på sin profil, hvori han viser et simpelt trick til at åbne en iPhone, uden at kende kodeordet. Det er et trick, som mange har fundet interessant, for siden han delte videoen, har den fået mere end 32 millioner visninger. 

I videoen kan man se, at han viser sine venner, hvordan han kan åbne deres telefoner, uden at kende deres kodeord. Det bliver de naturligvis meget chokerede over, at han kan. 

Til en start skal du swipe ned på din telefon, mens du dækker for ansigtsgenkendelsen, for at få kontrolpanelet frem. Når du har fået adgang til det lille kontrolpanel, skal du både slukke for Wi-Fi, Bluetooth og data. Derefter skal du sætte telefonen i flytilstand. 

Når dette er gjort, skal du åbne for lommeregnen. Telefonen skal du vende på siden, så den bliver sat i landskabsvisning. Når dette er gjort, skal du trykke på decimaltegnet og dernæst på 'In'.

Efter at have gjort dette, skulle du gerne modtage en fejlmeddelelse. For at slippe af med denne fejl, skal du klikke på 'Rad'-knappen. Til sidst skal du blot swipe op, hvorefter du vil befinde dig på en ulåst startskærm på den telefon, du har i hånden. 

De mange seere af videoen er naturligvis blevet målløse over det luskede trick. Det er der mange af dem, der har givet udtryk for i kommentarfeltet under videoen på TikTok. 

"Det virkede faktisk for mig," skriver en bruger blandt andet, mens en andre skrev. "Vildt! Hvorfor virkede det!"

Dette vidner også om, at der faktisk er flere af brugerne, som har kommenteret på opslaget, som selv har prøvet tricket.