Turist nyder massage på ferie: Bliver forfærdet, da han ser sin ryg

Skrevet af Nils Würtzenfeld

05/10/2018
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En turist på ferieøen Bali fik en rygmassage, han sent vil glemme.

Dagens topnyheder

De fleste finder stor fornøjelse i at gå til massør.

Hvad enten det handler om velvære eller om at få bugt med myoser og spændinger, så er en tur på massagebriksen som regel altid kærkommen.

Men for en australsk turist udviklede et besøg hos massøren sig til en noget uventet oplevelse under en ferie på den indonesiske ø, Bali. Det skriver bristiske Metro.

Sammen med sin hustru Candise var Matthew Raison fra byen Paringa i Australien taget et smut til den tropiske ferie og undervejs i parrets ferie, besluttede de at få en omgang massage på deres hotel.

Derfor sendte de bud efter en lokal massør, der var specialist i traditionel balinesisk massage. Mens Candise valgte en almindelig massage, blev Matthew spurgt, om han ønskede ‘at få drevet den røde drage ud af ham’.

Den intetanende australier tænkte, at det måtte være i overført betydning og nok havde noget med religion at gøre og takkede derfor ja.

Parret klædte sig derfor af og lagde sig til rette, men for Matthew Raison skulle hans ‘red dragon’-massage hurtigt udvikle sig i en særpræget retning.

For med ét begyndte massøren at ‘skære’ i Matthews ryg med en mønt, mens vedkommende fortalte, at i morgen ville Matthew være en rød drage.

Foto: Facebook

Den særprægede metode viste sig efterfølgende at være den kinesiske behandlingsform gua sha, der går ud på at frigive og uddrive urenheder af muskelvævet, og selvom det næppe var sådan en behandling, som Matthew Raison oprindeligt havde haft i tankerne, så lod den tålmodige australier massøren gøre sit arbejde færdig.

Dagen efter fik parret dog et chok, da de opdagede Matthews ryg. Det viste sig nemlig, at massøren ikke havde løget. Den lamslåede mand var nemlig blevet til en rød tiger, da hele hans ryg var dækket af ildrøde striber.

Foto: Facebook

Efter at have kommet sig over det voldsomme syn, kunne parret dog godt grine af den overraskende behandling og det voldsomme resultat. Tilmed viste det sig, at  ‘red dragon’-massagen faktisk havde hjulpet på de rygsmerter, som Matthew Raison havde gået rundt med.

- Han har ikke beklaget sig over sin ryg siden. Han siger, at det føltes som om noget, der kløede og ventede på at blive kløet, og da det endelig skete, var det fantastisk.

Foto: Facebook

Der skulle dog gå fem dage, før Matthew Raisons ryg igen lignede sig selv. Han afviser dog ikke, at han kan finde op at få en lignende behandling igen. Tværtimod.