Undersøgelse: Folk som læser mange bøger er bedre kærester

Skrevet af Ane Sørensen

31/05/2017
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Ifølge en undersøgelse fra et britisk datingsite er læseheste et hit hos det modsatte køn.

Mest læste i dag

Hvis du gerne vil have flere matches på datingappen Tinder, så skal du måske nævne i din profiltekst, at du er helt tosset med at læse bøger.

Hvis du nævner det som en hobby på din datingprofil, gør det dig nemlig mere attraktiv i det modsatte køns øjne. Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis man skal tro en undersøgelse fra det britiske datingsite eHarmony.

Det skriver Independent.

Det er særligt hos kvinderne, man tilsyneladende kan score point på at være en læsehest. Mænd skulle ifølge undersøgelsen modtage 19 procent flere beskeder, hvis de nævner det at læse som en hobby.

Hos de kvindelige brugere ligger stigningen på tre procent flere beskeder hos de læseglade. De adspurgte beskrev folk der læser meget som ‘mere intellektuelt nysgerrige end andre og nemmere at danne åbne og tillidsfulde forhold med’.

Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilke bøger, du har liggende på dit sengebord.

Kvinderne kan for eksempel rigtig godt lide mænd, der læser Richard Bransons bog Screw it, Lets Do It og Like a Virgin. Disse får 74 procent mere opmærksomhed end de mænd, der ikke nævner dette.

Derefter følger Pigen der legede med ilden med en stigning på 36 procent, 1984 med 21 procent og The Da Vinci Code med fem procent.

På kvindernes profiler er de største hit The Hunger Games, hvis læsere modtog 44 procent mere opmærksomhed. Derefter følger Pigen der legede med ilden med 31 procent og A Game of Thrones med 30 procent. Du kan læse mere om undersøgelsen og se en liste med vurderingen af de forskellige bøger lige her.

Bruden troede ikke sine egne øjne, da hun så dette bryllupsbillede - kan du spotte problemet?