Ung kvinde finder sit eget billede på nettet - så får hun øje på uhyggelig detalje

Skrevet af Ane Sørensen

06/02/2017
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Jessica Hunt var rystet, da hun fandt sit eget billede, men med en fremmed kvindes ansigt.

Dagens topnyheder

Britiske Jessica Hunt var målløs, da hun pludselig så et billede af sig selv på Instagram i weekenden.

En anden bruger af det sociale medie havde tilsyneladende snuppet det private billede og efterfølgende besluttet sig for at dele det på sin egen instagramprofil.

Det skriver Mirror.

På billedet står Jessica Hunt ved et køkkenbord med en tætsiddende grøn glimmerkjole på og med sit lange blonde hår bølgende løst over sin ene skulder.

Men der er noget ved billedet, der ser helt forkert ud. Den unge kvindes ansigt er nemlig blevet skiftet ud med en fremmed kvindes:

- Åh gud, det er min krop og mit hus, men hvis ansigt er det?!, spørger Jessica Hunt i et opslag på Twitter, hvor hun viser det mystiske billede frem.

Her kan du se det originale billede af Jessica Hunt til sammenligning.

Knap 29.000 brugere har retweetet Jessica Hunts opslag op Twitter. Mange er forargede over den fremmedes brug af billedet, mens andre griner af den store indsats, hun har ydet for at gøre det til sit eget.

For nylig florerede et billede af en ung kvinde på nettet på grund af et frækt synsbedrag. Se billedet lige her og se, hvorfor det har fået så meget opmærksomhed.