Ups! Mor var taget med sin datter på hospitalet, da røntgenfoto afslørede pinlig hemmelighed

Skrevet af NilsW

29/10/2018
Foto: Sydney Allen
Foto: Sydney Allen
En 20-årig kvinde fik ufrivilligt afsløret en intim hemmelighed, som hendes mor ikke skulle have kendt til.

Mest læste i dag

Alle børn har hemmeligheder for deres forældre, men det er ikke alle børn, der formår at holde dem hemmelige.

Det måtte 20-årige Sydney Allen sande, da den unge kvinde fra Florida i USA for nylig var taget med sin mor til lægen. Det skriver Metro.

Lægebesøget skyldtes, at Sydney Allen lider ad syringomyeli - en sjælden sygdom, hvor en lille, tynd væskefyldt kanal i rygmarven er udvidet, hvilket kan påvirker smerte- og temperatursans i armene og give nedsat kraft i eksempelvis hænderne.

Derfor var den unge kvinde taget på hospitalet i Clearwater til en rutineundersøgelse, og med sig havde hun sin mor, der havde tilbud at tage med som moralsk støtte.

Som en del af undersøgelsen skulle Sydney Allen have foretaget en røntgenundersøgelse, men da røntgenfotografierne var blevet fremkaldt, afslørede de en hemmelighed, som hendes mor ikke skulle have kendt til.

Tilbage i juni havde datteren nemlig fået sine brystvorter piercede som en fødselsdagsgave fra sin søster. Velvidende at deres forældre næppe ville synes om gaven - og især ikke deres mor der både hader tatoveringer og piercinger - valgte de to søstre dog at holde den frække kropsudsmykning hemmelig for deres forældre.

Foto: Sydney Allen

Men da lægen fremviste røntgenfotografierne for mor og datter, fremgik det mere end tydeligt, at Sydney Allen havde fået foretaget de hemmelige piercinger.

- Min mor lagde mærke til mine piercinger så snart røntgenfotografierne dukkede op, og lægen og jeg begyndte bare at grine hysterisk, har Sydney Allen siden forklaret til Buzzfeed.

For moderen var der dog ikke meget at grine af, og alt hun kunne få fremstammet var et kortfattet:

- Det taler vi om senere!

Efterfølgende forbarmede den chokerede mor sig dog over datterens nyerhvervede kropsudsmykninger - ikke mindst fordi de intime piercinger ikke kunne ses af andre.

Til gengæld gik der ikke lang tid før historien - samt et af de afslørende røntgenbilleder blev delt på nettet - til stor morskab for utallige mennesker.
Siden har også Sydney Allen udtalt sig om den uheldige episode, som hun dog i dag kan grine af.