Verdens mest uheldige kunde smadrer fire fladskærme på få sekunder

Skrevet af Ninna Andreasen

14/10/2016
Synes du stadig, du har en dårlig dag?

Mest læste i dag

En mand var ude for at kigge på nyt tv i en forretning i Cornwall, England. Det endte med at være en både dyr og små-traumatisk oplevelse.

Mens manden inspicerede fladskærmene - der har en værdi omkring 41.000 kroner - kom han til at begå en “lille” fejl. Han kom lidt for tæt på en skærm, som tippede og væltede en anden fladskærm med ned på gulvet.

Men mandens uheld var ikke ovre endnu. Han blev nemlig så forskrækket over domino-effekten, han havde sat gang i, at han hoppede tilbage. Derved ramte han endnu to fladskærme, som faldt på gulvet og blev smadret.

Den pinlige situation kan ses i mandens kropssprog. Han tager sig til munden og kigger brødebetynget over på en ansat i butikken.

Til MailOnline siger den ansatte Mike Collins, at han og de andre ansatte var dybt chokerede. 

- TV’erne er dækket af forsikringen, og vi har nu sendt dem tilbage til reparation for at finde ud af, hvad der er galt med dem, siger Mike Collins.

Videoen blev delt på YouTube i går, hvor den siden er set 14.000 gange.

Se videoen øverst i artiklen.