Ekspert: Sådan vil danske kvinder have deres jeans

Skrevet af Aller Media

04/05/2014

Dagens topnyheder

Af redaktionen, FEMINA/NewsDesk,  Aller Media

Ligesom i resten af verden har jeans været et modefænomen i Danmark siden 1950’erne, og selvom der har været designet cowboybukser herhjemme næsten lige så længe, er det først i de seneste årtier, dansk design har sat sit tydelige præg på den blå denim. Og heldigvis for det, for os nordiske kvinder efterspørger en anden type jeans end f.eks. vores sydeuropæiske medsøstre. Det siger designer Karen Simonsen, der står bag mærket Karen By Simonsen, der også er hoppet med på jeans bølgen, til FEMINA.

Find den rigtige størrelse bh: Trin-for-trin-guide på femina.dk 


- Nordiske kvinder har en anden smag – og krop – end f.eks. de italienske. Vi foretrækker det højtaljede look, hvorimod italienerne vil have dem langt under navlen. I fagsproget siger vi, at man får en ’franskbrødsrøv’ i de lavtaljede, medmindre man har en krop som Gisele Bündchen!, siger Karen Simonsen.

Find din kropstype: Tag testen på femina.dk og få tips til, hvad der klæder din figur
 

Klassisk silhuet
Når hun designer jeans, er fokus på dels komfort og pasform med stretch, dels nye vaske og tekniske behandlinger af det blå stof, så de får deres eget udtryk.

- Danske kvinder vil helst have super basic med få detaljer, men skal det være designerjeans med nye look, farver og vask, er det stadig total slim fit og klassisk silhuet, der tiltaler, siger Karen Simonsen til FEMINA. Selv synes hun, at et par rå jeans altid ser godt ud med en kontrast foroven i form af enten en feminin, romantisk top, en blød cardigan-blazer eller en sexet neopren-sweat-top.