Bilka og Føtex' populære dyrekort kan give allergi

Skrevet af Lotte Sørensen

02/05/2014

Dagens topnyheder

Kortene, som er lavet i samarbejde med Animal Planet, skal lære børn om dyr, og bliver flittigt delt og byttet på kryds og tværs i skolegårde landet over.

Nogle dufter, når man gnubber på dem. Men de stoffer, der bliver brugt på duftkortene, er stærkt allergifremkaldende. Det skriver lokalavisen Det Grønne Område.

Læs også: Advarsel: Pollental slår alle rekorder

På kortenen står der følgende advarsel:

- Nogle duftstoffer brugt på specialkort kan forårsage irritation af huden. Undgå kontakt med øjene. Indeholder BENZYL BENZOATE, D-LIMONENE.

Og netop de stoffer skal man være opmærksom på ifølge Bettina Hjorth, rådgivningschef i Astma- og Allergiforbundet.

- Både Benzyl Benzoate og D-Limonene er et parfumestof og blandt de 26 deklarationspligtige, fordi de er kendt for at være særligt allergifremkaldende, siger hun til Det Grønne Område.

Læs også: Advarsel: Benzinkunders dankort rippet for penge af svindlere - se listen over tankstationer

Dansk Supermarked, som ejer Bilka og Føtex forklarer, at kortene overholder de tilladte grænseværdier, og at alle børn skulle kunne bruge kortene, uanset om de har allergi eller ej.

- Hvis kampagnen skal gentages, så er det en overvejelse, om vi skal have duftkort med eller ej. Det er noget kunderne går op i, vi er blevet spurgt til stofferne på Facebook, siger Mads Hvitved Grand, der er kommunikationschef i Dansk Supermarked.

Det skal de nu tage stilling til, da kampagnen, der skulle have været slut i dag er blevet forlænget.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med