Fire piger blev tævet og voldtaget af ung mand

Skrevet af admin

08/05/2014

Mest læste i dag

En ung mand er torsdag blevet kendt skyldig i at have voldtaget to teenagepiger, som han på forskellige tidspunkter var kæreste med.

Han var oprindeligt tiltalt for voldtægter og vold mod fire eks-kærester, men et nævningeting i Vestre Landsret frifandt ham torsdag formiddag for overgrebene mod to af pigerne.

Til gengæld blev han kendt skyldig i voldtægt af og vold mod to andre piger. Landsretten ventes mandag at afgøre hvilken straf han skal have.

Forbrydelserne fandt sted fra 2009 til 2011 forskellige steder i Sønderjylland, og det ene offer var blot 14 år, da manden mødte hende.

Den nu 23-årige Fisnik Kriezi, der kom til Danmark fra Kosovo i 1999, blev af byretten i december sidste år idømt fængsel i otte år samt udvisning.

Under hele forløbet har han nægtet sig skyldig.

Pigerne blev ikke kun udsat for de seksuelle overgreb. Den ældste af pigerne blev også mishandlet og tævet på forskellig vis i perioden mellem 15. december 2010 til 25. juni 2011 - nogle gange dagligt.

Hun blev også udsat for trusler.

"Jeg har en pistol og vil skyde dig og din familie," skal han på et tidspunkt have sagt til hende.

Til synderegistret hører også vold mod tjenestemand.

/ritzau/