Forsvandt for fire dage siden: Hvor er Gunni?

Skrevet af Sol Stoffregen

05/05/2016

Mest læste i dag

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser 63-årige Gunni Bjarne Ottosen, der har været forsvundet siden mandag den. 2. maj.

Mandag aften gik den 63-årige mand fra sit hjem i Asnæs i Odsherred Kommune, siden da har ingen set ham. Ifølge politiet havde Gunni Bjarne Ottosen været deprimeret i den seneste tid.

Det eneste spor politiet har at gå efter, er, at den efterlystes mobiltelefon senest er registreret sent tirsdag aften på en mast ved Annexgårdsvej i Ugerløse. Telefonen er ikke længere aktiv, oplyser politiet.

Læs også: Gerda brød grædende sammen på kirkegård: Gravrøvere har stjålet mit sidste farvel til mor

Signalementet af Gunni Bjarne Ottosen lyder: dansk af udseende, lyst kort og tyndt hår, 180-185 cm, iført grå kort jakke, sorte bukser, sorte kondisko, muligt briller og medbragte mobiltelefon.

Borgere i lokalområdet bedes holde øje med den efterlyste.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler: