HBO serier
Her ses den dræbte Laura Palmer fra kultserien Twin Peaks. Foto: Scanpix
Hvis du er glad for tv-serier, så findes de allerbedste på HBO. Her får du en guide til, hvilke serier du skal kaste dig over.

Dagens topnyheder

Vi lever i den grad i tv-seriernes guldalder.

Engang var det spillefilm, som folk brugte mest tid på, når de satte sig foran skærmen derhjemme, men i dag følger stort set alle mennesker med i én eller flere tv-serier.

Om det er i fjernsynet eller via stramningtjenester, så har tv-serier i virkelige fået tag i danskerne, der pligtskyldigt følger med i deres ynglingsserier - enten ved at sidde trofast klar foran tv-skærmen uge efter uge, eller ved at ‘binge-watche’ den ene efter den anden online.

Netop muligheden for at se tv-serier via en online stramningtjeneste er et tilbud, som flere og flere danskere benytter sig af, og mens nogen abonnere på Netflix, så har andre valgt HBO.

HBO serier

HBO-mesterværket The Handmaid’s Tale tog alle med storm i 2017. Foto: Scanpix

Og netop et abonnement hos HBO Nordic er ikke en dum idé. Den amerikansk betalings-tv-kanal er nemlig indehaver af de allerbedste tv-serier, og herunder får du en guide til, hvilke du straks bør kaste dig over.

Listen er i øvrigt 100 procent subjektiv og er derfor udtryk for skribentens vurdering. Hvis du har tilføjelser eller andre forslag, er du mere end velkommen til at skrive dem i en kommentar.

Bedste serier på HBO Nordic - Top 10

  1. Twin Peaks (1990) David Lynchs skelsættende og syrede kultserie om mordet på den unge Laura Palmer har defineret rammerne for den moderne tv-serier og byder på både uhygge, grin, spænding, overnaturlige fænomener og masser af ‘damn good coffee’.
  2. The Wire (2002) Et sandt krimi-mesterværk, der foregår i og omkring den amerikanske by Baltimore. Gennem serien udfoldes et fascinerede netværk, der langsomt forbinder underverdenens kriminelle med rå politifolk og korrupte politikere.
  3. The Sopranos (1999) En af de bedste serier nogensinde er den dybsindige fortællingen om mafiabossen Tony Soprano og hans mange udfordringer med at balancere sit privatliv med rollen som leder af en kriminel forbryderorganisation.
  4. Game of Thrones (2011) Episk og storladet middelalder/fantasy-drama baseret på George R.R. Martins bestseller-romaner. Succes-serien er elsket verden over og har gennem syv sæsoner udfoldet et detaljeret og fantastisk eventyrunivers med uhyggeligt mange karakterer. 
HBO serier

Serien Twin Peaks er stadig skelsættende den dag i dag. Foto: Scanpix

  • True Detective (2014) Glem den middelmådige anden sæson og lad dig opsluge af den mesterlige series geniale begyndelse, hvor de to detektiver Marty og Rust bliver viklet ind i en mørk og mareridtsagtig mordsag og ender med at jagte en bestialsk og mystisk morder.
  • The Handmaid’s Tale (2017) Fremragende og dystopisk sci-fi-fortælling om et foruroligende og nært forestående fremtidsamfund, hvor kvinder er frataget alle retligheder og fungerer som omvandrende rugemaskiner. Serien bygger på Margaret Atwood roman af samme navn.
  • Band of Brothers (2001) Steven Spielberg og Tom Hanks anmelderroste og storladne fortælling om Easy Company - en deling af amerikanske soldater og deres umenneskelige prøvelser under Anden Verdenskrig.
  • Mad Men (2007) Stilsikker dramaserie om 1960'erne og 70'ernes benhårde reklamebranche i New York, hvor hovedkarakteren Don Draper slås med både arbejdet, familien, kvinderne og sine indre dæmoner.
  • Fargo (2014) Serien bygger løst på Cohen-brødrenes filmklassiker af samme navn fra 1996 og fortsætter i samme syrende og tragikomiske film noir-spor. Med sin særlige humor kombineret med kompromisløs vold, handler Fargo om mysterier og mord i et lille lokalsamfund.
  • HBO serier

    Danske Nikolaj Coster Waldau medvirker i hit-serien Game of Thrones. Foto: Scanpix

  • Six Feet Under (2001) Genial amerikansk dramserie om det familiedrevet bedemandsfirma Fisher & Sons Funeral Home, der får tilværelsen vendt op og ned, da familiens patriark pludselig dør. Det er især seriens fortællerkunst og måde at fundere over livets skrøbeligheder, der er i særklasse.
  • Udover ovenstående mesterværker, byder HBO Nordic også på en række andre geniale serier, og i tilfælde af, at du allerede har fået arbejdet dig igennem de 10 bedste serier på HBO Nordic, så får du her en række andre anbefalingsværdige serie, som alle er alt andet end spild af tid.

    Underholdende serier på HBO

    1. Big Little Lies
    2. Sex and the city
    3. The Office
    4. Justified
    5. Entourage
    6. Californication
    7. The Walking Dead
    8. Parks and Recrations
    9. Curb your Enthusiasm
    10. 30 Rock 
    HBO serier

    Hovedkarakteren Don Draper i dramaserien Mad Men. Foto: Scanpix

    Dramaserier på HBO

    1. Westworld
    2. Carnivale
    3. The Jinx
    4. Taboo
    5. The Deuce
    6. Oz
    7. Dexter
    8. Deadwood
    9. Boardwalk Empire
    10. Vikings