10 grunde til ALTID at foretrække mænd med masser af hår på brystet

Op igennem 90’erne og 00’erne har det været på mode for mænd at være glatbarberet – på brystet vel at mærke. Fuldvoksne mænd skulle helst ligne de drenge, de engang var, da de som teenagere stolt stod og talte deres brysthår, men sjældent fandt mere end en håndfuld.

Men nu er trenden heldigvis vendt, og mænd skal være mænd igen, skriver bl.a. mediet Telegraph, der har fået en specialist i mandehår til at forsikrer sig om, at brysthårene på mænd er ved at få sin storhedstid igen.

Vi hylder den nye trend og giver her 10 grunde til, at rigtige mænd bevarer deres hår på brystet:

1) Du ligner en voksen
Unge og børn har endnu ikke fået hår på brystet. Det eneste spørgsmål, du behøver at stille dig selv, næste gang du står med din shaver i hånden, er derfor: Vil du ligne et barn eller en mand?

2) Vi slipper for stubbe
Mænd, der har hår på brystet, men som så at sige ikke dyrker dem, fjerner dem selvsagt.

Men hår holder som bekendt ikke op med at gro, og der er ikke noget værre end at lægge sin bløde kind mod et landskab af stubbe, der kradser, stikker, klør og får det til at føles som om, huden i ansigtet er ved at blive friseret med en stålbørste – tilmed i det øjeblik, hvor man egentlig bare gerne ville putte. Men mænd med hår på brystet derimod, er bløde og behagelige at lægge sig op ad. Derfor: Lad det gro, lad det gro, lad det gro.

3) Du er højst sandsynligt klog
Det lyder som en joke, men mænd med mere hår på brystet, er mere tilbøjelige til at have eller tage en længere uddannelse (fx inden for medicin) eller tilbøjelige til at være med i de kloge hoveders klub; Mensa, ifølge Dr Aikarakudy Alias, der har forsket i sammenhængen mellem kropsbehåring og intelligens gennem 22 år. 

4) Det skærmer mod solens farlige stråler
Lidt i hvert fald.

Læs også: 13 problemer alle med tykt hår kender

5) Det er nemmere, end at skulle vokse og barbere sig
Men; vælg ikke manken til, blot fordi du er en sjuft. Alle manker skal trimmes – ellers er de blot en urskov, og mange kvinder foretrækker trods alt at kunne se bunden af skoven.

6) Det er afslappet
Ikke fordi at mænd med hår med brystet nødvendigvis har samme indstilling til hår diverse steder på kvinder MEN; det er nu engang mere afslappet af være sammen med en mand, der ikke er bange for lidt hår (på sin overkrop eller andre steder – vi nævner i flæng; på sin partners ben), sammenlignet med at være i et forhold med en mand, der klinisk fjerner hår alle steder på kroppen – brystet, armene, dilleren, måske endda hovedet.

7) Det er behændigt
Din partner kan altid lige hive lidt i det. "Hent lige et glas vand, skat", hiv hiv. 

8) Det er mandens svar på en kavalergang
Der er bare noget frækt ved, at en smule af dit brysthår liiige popper op fra t-shirtens kant. 

9) Alt andet er spild af tid, penge og dit gode humør
Vær ærlig; hvor rart er det egentlig for dig som mand at betale dig fra at vokse dine brysthår af? Eller selv shave det og vente på at skægpesten indfinder sig? Nej vel. Lad det bare gro, fordi:

10) Det er klassisk og hot
James Bond aka Sean Connery har aldrig set skidt ud i bar overkrop. Og den er behåret. Meget behåret. Og vi kan lide det.

Læs også: 14 ting som folk med langt hår må kæmpe med
 

Følg Dagens Mænd for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV