19-årig mand finder sin mor efter 13 års adskillelse - så kom den stormende forelskelse

Rose Bestall fra Surrey i England var bare 15 år gammel, da hun blev gravid med sønnen Shane. Fem år senere blev hun tvunget til at bortadoptere ham, og siden har hun gjort et stort arbejde for at finde ham igen. 

I 13 år forsøgte hun desperat at finde ud af, hvad der var sket med hendes lille dreng. Og endelig lykkedes det. Hun endelig fandt ham via Facebook, og mor og søn blev genforenet med kram og tårer. Det skriver Mirror.

Men få uger senere havde Shane en tilståelse. 

Selvom Rose Bestall var hans mor, var han faldet for hende og følte sig stormende forelsket.

Den nu 35-årige mor, som har fire yngre børn sammen med manden Darryl, fortæller, at hun var efterladt med et virvar af følelser efter Shanes bekendtgørelse. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg vidste, at Shanes følelser var fuldstændig upassende, men jeg havde ledt efter ham så længe, at jeg ikke ville skubbe ham væk igen, fortæller Rose Bestall til Mirror.

- Jeg fortalte ham, at jeg elskede ham betingelsesløst som hans mor, men at vores forhold aldrig kunne udvikle sig til andet. Han forstod det heldigvis, og nu arbejder vi på at få et almindeligt forhold. Shane mener, at han er ramt af den psykologiske tilstand 'genetisk seksuel tiltrækning', hvilket rammer, når en person person falder for en biologisk slægtning, som de først møder i voksenalderen. 

Shane fortæller selv, at han var meget forvirret over de følelser, som susede rundt i hans krop efter genforeningen med sin biologiske mor.

- Jeg forstår nu, at jeg blev overvældet af følelser for Rose. Hun er kun 15 år ældre, og jeg begyndte at tænke på hende på en romantisk måde. Det var en meget forvirrende tid, men jeg er heldig, at hun var forstående, fortæller han ttil Mirror.

Rose Bestall blev gravid med Shane ved et uheld, og faderen var ligesom hende kun 15 år gammel. De sociale myndigheder blev ved med at gentage, at hun var for ung til at tage sig af et barn, og til sidst gik hun med til at bortadoptere ham.

Hun kæmpede senere for at få ham tilbage, men retten vurderede, at han var faldet til hos sine adoptivforældre.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg følte mig ikke hel. Jeg undrede mig over, hvordan min mor og far var, og om jeg havde søskende, fortæller Shane om tiden i adoptivfamilien. 

Han og Rose Bestall blev endelig genforenet i oktober sidste år, efter at de fik kontakt via Facebook.

I januar begyndte Shanes følelser at ændre form.

- Jeg havde fået et par drinks, og noget underligt kom over mig. Jeg havde aldrig tænkt på Rose på en romantisk måde, men jeg begyndte pludselig at have mærkelige følelser for hende. Vi havde burgt så meget tid sammen, at det føltes, som når kærestepar går på dates. Vi tog tilbage til Roses hjem og fik en cigaret i haven, og da fortalte jeg hende det hele.

Først flere dage senere, da den 35-årige mor til fem havde tænkt alt igennem, kunne hun tale med Shane. Her fortalte hun om grænserne for forholdet, og hun forklarede ham, at han misforstod sine følelser - at det kun handlede om, at de havde været adskilt så længe.

- Nu elsker jeg Rose, fordi hun er min mor. Intet andet. Jeg kalder hende Rose, fordi vi stadig er ved at vænne os til det hele, men måske begynder jeg at kalde hende for mor med tiden, siger Shane.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip