1990'erne har ringet - de vil gerne have disse 10 modefænomener tilbage

De fleste af os har været der.

Vi taler om 1990'erne – årtiet, hvor mange af os gik rundt i tvivlsomt tøj og med mere eller mindre uheldige frisurer på toppen af vores dengang yngre hoveder. 

Det siges, man ikke kan løbe fra fortiden.

Visse ting fra 90'erne har vist sig mere sejlivede end kakerlakker.

Et blik i nutidens gadebillede afslører, at der stadig er liv i flere af modefænomenerne fra årtiet, der blandt andet gav os fem engelske kryddersild og det digitale kæledyr Tamagotchi.

På Dagens.dk har vi fundet frem til 10 ting, der stadig pryder flere danskers kroppe, men som burde være blevet i 1990'erne.

1. Mavebluser
Dengang i halvfemserne kunne man dvaske rundt langs facader og gader, mens man lyttede til ens dyrt indkøbte cd'er på discman'en.

Hvis man var heldig gik man forbi en tøs med kig til maven.

Det sære modefænomen kaldes for mavebluser – og det findes stadig. Magien med de halvbare mavser er i mellemtiden forsvundet, og derfor er det nu på høje tid at lægge maveblusen i graven.

Adieu til maveblusen!

2. Bøllehat
Der findes næppe et mere misvisende ord end 'bøllehat'.

Historisk set kan man ikke karakterisere de mennesker, der bærer hovedbeklædningen af bomuld som barylere eller bøller, da bøllehatten oftest ses på babyer eller pensionister. 

Alligevel har den bløde hat på mirakuløs vis overlevet alt for længe, men nu er det tid til at sige farvel til bøllehatten.

Bye bye bøllehat!

3. Nick Carter hår
Millioner af teenagehjerter smeltede til de sukkersøde toner fra Backstreets Boys.

Den blonde Nick Carter fra popgruppen var en sand mester, når det gjaldt om at få pigehjerter til at banke hurtigt.

Charmetroldens lyse lokker skal helt sikkert have en del af æren, og i dag forsøger flere unge fyre sig med popfyrens frisure. 

Dette fotografi viser, hvordan Anton (ham til venstre) fra Citibois tydeligvis lod sig inspirere af den klassiske 90'er hårstil:

Det rakte som bekendt kun til en fjerdeplads i X-Factor, og derfor er det nu tid til at sige farveller til Nick Carters garn. 

4. Benvarmere
I flere årtier har benvarmere spredt skræk og rædsel fra deres dominerende plads fra under knæene.

Ved første øjekast kan det ligne to opsprættede laks, der er fastspændt på et par ellers kønne kvindeben, men et nærmere eftersyn afslører, at der desværre kun er tale om benvarmere.

Øv!

5. Smækbukser
Smækbuksen kan spores tilbage til den århusianske popgruppe Bamses Venner:

Alle de musikakse medlemmer af bandet bar nemlig den sære kombination af undertrøje og et par cowboybukser.

Modefænomenet fortsatte i 1990'erne, hvor Donna fra tv-serien 'Beverly Hills 90210' bar smækbukser på overbevisende maner.

Smækbuksen er stadig en del af gadebilledet, hvor folk åbenbart stadigvæk spankulerer rundt i de bizarre bukser.

6. Træningstøj fra Adidas
Det tyske træningstøj med tre striber på skuldrene sad i halvfemserne på flere prominente personligheder fra poppens verden.

Forsangeren fra Jamiroquai, Liam Gallagher fra Oasis og sportstøsen fra Spice Girls var blandt dem, der vakte det klassiske træningstøj op fra de dødes rige.

Læs også: Hallooo, er der nogen hjemme? - Læs succeshistorien om Skærmtrolden Hugo

Det glatte nylonstof kan ingen få ned med nakken, da det klassiske træningssæt stadig er at finde på godtfolk i både provinsen og i storbyerne.

7. Dobbelt op på denim.
Udtrykket 'denim on denim' dækker over en person, der slet ikke kan få nok af cowboybukser, og derfor har personen iklædt sig det blå bomuldsstof fra top til tå.

Tilbage i 1990'erne var forsangeren fra Guns N' Roses stor fan af ideen om masser af denim på kroppen, da Axl Rose typisk bar en slags væg-til-væg tæppe af cowboystof.

Ideen er åbenbart ikke til at slå ihjel, da 'denim on denim' trenden fortsætter med at få folk til at ligne en diffus blanding af en rå cowboy og en harmløs smølf.

8. Choker
Dette halssmykke havde sin storhedstid i halvfemserne, hvor det havde et stramt greb i halsen på mange unge kvinder.

Halsbåndet, der på lidt afstand kan forveksles med en eksotisk tatovering, er nu tilbage på halsen. Utroligt nok...

9. Trompetbukser
'Trompetbukser – nej tak'.

Sådan et klistermærke burde man måske lave, men effekten vil nok være tvivlsom.

Intet kan åbenbart få bugt på bukserne med det kraftige svaj, og som har været inde og ude af modebilledet i over 40 år.

Bukserne med de brede ben fik en genopblomstring i 1990'erne, hvor folk ofte fremviste bukserne i bizar kombination med underkjoler.

Og det fortsætter. Trompetbuksens historie tegner til at blive som en evig solo på trompet under en jazzkoncert: uendelig. 

10. Mavebæltet
I halvfemserne rendte tusindvis af danske fædre rundt med sokker i sandalerne, mens de om livet bar et stramt mavebælte.

Ved kasseapparaterne blev folk forvandet til små kænguruer, når de skulle grave sedler og mønter op fra den fastspændte pengepung.

Mavetasken lader nu til at være tilbage om livet på mange unge mennesker, hvor det hænger og dingler som et par testikler. 

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip