25 fallerede finansmænd og millionærer jagtes nu af SKAT

Skat.

SKAT vil nu sætte en stopper for de millionærer, der trods konkurs stadig fører en aldeles luksuriøs tilværelse.

Det er omkirng 25 personer, der nu skal undersøges nærmere, og det drejer sig om fallerede finansmænd og millionærer, som trods konkurs og domme for økonomisk kriminalitet fortsætter deres luksusliv.

De drikker fortsat dyre champagner, bor i store herskabsvillaer og så videre, og det vil SKAT nu have dæmmet op for.

Indsatsen har fået navnet »White Collar Crime«, med tilføjelsen ’banditter i habitter’, skriver Ugebrevet A4.

Det er mænd, der kaster rundt med andre menneskers penge i snedige og indviklede selskabskonstruktioner der gør, at det kan være meget svært også for myndighederne at gennemskue.

Udadtil er det dog ikke til at tage fejl af disse fallerede rigmænds liv, og derfor indgår SKATs særlige enhed for økonomisk kriminalitet ØkoKrim nu et samarbejde med Bagmandspolitiet om at stoppe de udspekulerede finansmænd.

- Målet er at få dæmmet op for den økonomiske kriminalitet, som de begår. Jeg siger dæmme op, fordi vi ikke tror på, at vi kan forhindre det 100 procent, men vi har et ønske om at gøre det så besværligt som overhovedet muligt, siger Tove Baden, der er afdelingsleder i ØkoKrim, til Ugebrevet a4.

Dagens Gossip