61-årig mand klemt ihjel under traktor

En 61-årig mand blev tidligt søndag morgen fundet klemt ihjel under sin traktor i en skov nær Farsø.

Ved 17-tiden lørdag kører den 61-årige på traktor rutinemæssigt ud i en nærliggende skov, hvor han blandt andet plejer at samle brænde ind.

Men da manden ikke er vendt hjem efter et par timer i skoven, bliver hans hustru nervøs og iværksætter selv en eftersøgning. Klokken 03.45 natten til søndag kontakter hun politiet, da det endnu ikke er lykkes hende at opspore manden.

- Vi kommer derud og får rekvireret en helikopter. Men inden den kommer i luften, finder vi klokken 05.50 den pågældende, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder

Det viser sig, at den 61-årige er kommet kørende på en forholdsvis smal vej, og af ukendte årsager er han kørt for langt ud i siden af vejen. Det gjorde, at traktoren - der intet førerhus havde - var væltet ned i grøften.

- Manden er så faldet ud og traktoren, som han dernæst får ned over sig. Han er død på stedet, fortæller vagtchefen.

Se videoen nedenunder...

/ritzau/

Dagens Gossip