7-årig pige snød sin lærer med et farligt trick: Nu har hendes rasende far truffet en drastisk beslutning

Nogle gange er børn lidt for snedige og har held til at løbe om hjørner med de voksne. Det var tilfældet med 7-årige Rosabella Dahu fra Texas i USA.

Rosabella skrev selv en seddel til sin lærer på vegne af sin intetanende far, hvor der stod, at hun skulle have lov at tage hjem tidligt den pågældende dag, og det skulle foregå med bus. Det skriver ABC 13.

Læs også: Snedig far opkalder datter efter fodboldklub: Mor opdager det først to år efter

Af uforklarlige grunde studsede læreren ikke over den barnlige skrift og stavefejlene, og sådan gik det til at Rosabella selv tog bussen hjem, hvilket hun bestemt ikke måtte for sine forældre. 

Det var denne seddel, Rosabella snød sin lærer med, viser hendes far, Charlie Dahu.

Efter et par timer opdagede en nabo til Rosabella, at pigen sad udenfor sit hjem, hvilket fik naboen til at ringe til Rosabellas far.

I en fart kom Rosabellas far hjem.

- Jeg rystede, jeg var bange, men jeg var bare glad for at se hende i god behold, og at der intet var sket med hende, forklarer Charlie Dahu til ABC 13.

Læs også: Lille piges læger kunne ikke forklare hendes mystiske tilstand - men det kunne facebook

Den forskrækkede far tog straks kontakt til skolen for at høre, hvordan hans 7-årige datter havde fået lov til at forlade skolen uden forældrenes tilladelse.

Da sandheden gik op for ham, blev han naturligvis gal på sin lidt for snedige datter, men vreden var størst mod læreren, der havde taget den barnlige seddel for gode varer.

Nu har Charlie Dahu besluttet, at hans datter ikke længere skal gå på skolen, fordi han ikke føler, at han kan stole på dem mere.

Skolen er ved at undersøge sagen og vil gennemgå deres procedurer. Men Charlie Dahu har allerede taget sin datter ud af skolen, og hun er begyndt på en anden skole. 

Dagens Gossip