83 personer anholdt under demonstrationer i Aarhus i dag

Sådan forløber demonstrationen for Aarhus For Mangfoldighed.

De to planlagte demonstrationer i Aarhus i dag forløb efter planen og forholdsvis rolige, oplyser Østjyllands Politi.

Omkring 5.000 deltog i demonstrationen "Aarhus for mangfoldighed", mens under 200 var med i de højreradikales demonstration i Mølleparken.

Ialt blev 83 personer anholdt under dagens demonstrationer, men det var autonome grupper, der ønskede ballade i forbindelse med Danish Defence Leagues demonstration, hvor de autonome forsøgte at komme ind med forskellige former for kasteskyts.

Det kom de ikke, men i stedet kom de i sammenstød med politiet, og en betjent blev ramt i baghovedet med en eller anden form for kasteskyts.

Det førte til de 83 anholdte, som er sigtes for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Restauratører og andre forretningsdrivende i Aarhus havde frygtet mere ballede og hærværk, men det skete heldigvis ikke, fordi politiet var mødt talstærkt frem.

Dagens Gossip

Dagens TV