Anmeldere: Farlige forhold til Prince-koncert

- Skandaløst, Skanderborg.

Musikanmelderne på de danske aviser angriber arrangørerne af "Danmarks Smukkeste Festival", der beskyldes for at sjofle med publikums sikkerhed og lukke alt for mange mennesker ind til onsdagens koncert med trækplasteret Prince.

- For de 53.400, der ifølge arrangørerne var lukket ind på den sparsomme plads mellem bøgetræerne, asede og masede rundt i en tætknyttet bylt, som gjorde det umuligt for mange hverken at se eller høre, skriver Politiken.

- At afviklingen af vanviddet på de skrå bakker i skoven overhovedet gik uden alvorlige skader på publikum skyldes ikke de grådigt uansvarlige arrangører, men udelukkende, at vejrguderne besindede sig og afblæste en bebudet regnskylle, tilføjer avisens anmelder.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Regnen kunne have gjort forholdende livsfarlige, skriver Politiken, som samtidigt roser Smukfest-gængerne til koncerten for deres "engleagtig tålmodighed" under de "dybt frustrerende forhold".

Ekstra Bladet ligger på linje. Avisen kalder publikumsforholdene ved Bøgescenen for umulige og siger, at Skanderborg burde skamme sig.

Hos kollegerne på BT anslår man, at mellem 1/4 og 1/3 af publikum stod, så de ikke kunne se scenen. Derfra lød musikken mest af alt som en lydmur, ligesom når naboen holder fest, lyder det.

- Det fører til endeløs asen, masen og skubben samt en masse frustrationer, og da sikkerhedsforholdene på pladsen er stort set ikke-eksisterende, er det egentlig et under, at det endnu ikke er gået helt galt, skriver BT.

Alle aviserne roser dog Prince for hans utrolige musikalitet, og anmelderne kvitterer med enten tre eller fire stjerner for manden på scenens fantastiske og funky evner med en hel stribe instrumenter.

Men "de gode hits druknede i for meget guitarlir" som Berlingske formulerer det, og den meget lange koncert udviklede sig undertiden til en ørkenvandring i solo-improvisationer ifølge Ekstra Bladet.

SE BILLEDERNE FRA PRINCE-KONCERTEN PÅ SMUKFEST HERUNDER: 

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV