Arbejdernes internationale kampdag: Mistænkelig taske flytter statsministerens tale i Odense

Helle Thorning-Schmidt.

I Odense blev arbejdernes internationale kampdag i dag pludselig dramatisk, da politiet fandt en mistænkelig taske.

Det skete lidt før middag i Flakhaven, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) skulle holde sin 1. maj-tale.

Ved Flakhaven lå en mistænkelig taske i en skraldespand ved rådhuset, oplyser Fyns Politi.

Politiet tager henvendelsen alvorligt og underrettede Statsministeren, som skulle til 1. maj møde i Flakhaven.

Helle Thorning-Schmidt har valgt at flytte mødet til Eventyrhaven.

Området er afspærret og bytrafikken er lagt om, de relevante myndigheder er underrettet.

Teknikere er tilkaldt til at undersøge tasken, derfor kan politiet endnu ikke sige hvor længe afspærringen opretholdes.

Dagens Gossip