Borgerlig tænketank forsvarer Helles pakke

Regeringens vækstplan er blevet kritiseret for at give lempelser til det private erhvervsliv på bekostning af velfærden og den offentlige sektor.

Men faktisk vil planen gøre det muligt gradvist at ansætte 10.000 ekstra personer i den offentlige sektor. Det fremgår af "Vækstplan DK", som sammen med blandt andet skattereformen skal muliggøre 150.000 nye arbejdspladser i den private sektor.

Selvom langt de fleste nye job skal skabes i den private sektor, så er det forkert at tale om dårligere velfærd, mener Cepos cheføkonom, Mads Lundby Hansen.

- Debatten i dag om, at Thornings plan medfører afskedigelser og dårligere service er galt afmarcheret. Faktum er, at regeringen lægger op til, at OECD's største offentlige sektor skal vokse hvert eneste år frem til 2020, siger Mads Lundby Hansen.

I vækstplanen skriver regeringen:

"Ud over den private jobvækst er der muliggjort en gradvis stigning i den offentlige beskæftigelse på ca. 10.000 fuldtidspersoner fra 2013 til 2020."

Regeringen er ellers blevet kritiseret for, at man vil sænke væksten i det offentlige forbrug næste år til 0,4 procent, og flere eksperter advarer tirsdag i Politiken om, at det risikerer at koste 8000 offentligt ansatte jobbet.

Før valget havde Socialdemokratene og SF lovet en stigning i den offentlig vækst på 1,4 procent om året - et niveau, S-SF dengang kaldte "et nødvendigt løft".

Men den lavere offentlige vækst er ikke ensbetydende med dårligere velfærd, mener Mads Lundby Hansen.

- Det er rigtigt, at væksten i det offentlige forbrug nedjusteres frem mod 2020, men en vækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent i 2014 er pænt, når man tænker på, at vi har OECD's største offentlige sektor, siger Mads Lundby Hansen.

Han henviser samtidig til, at der i årene 2010, 2011 og 2012 i gennemsnit har været nulvækst i gennemsnit i den offentlige sektor, uden at det har ført til demonstrationer mod dårligere service i det offentlige.

/ritzau/

 

Dagens Gossip