Brandterror: Filmede sigtede på Christiania

Politiets efterretningstjeneste filmede og aflyttede fire unge terrortiltalte mænd under møder i Den Grønne Lade på Christiania.

Det er kommet frem i sagen mod de fire samt en anden mand, der mandag formiddage er indledt ved Københavns Byret.

Oplysningerne er kommet frem under vicestatsadvokat Bo Bjerregaards forelæggelse af sagen.

Bo Bjerregaard fortalte, at PET var kommet på sporet af sagen, som drejer sig om en række brandattentater mod pelsfirmaer, politiet og virksomheder, gennem et tip fra en kilde.

Kilden fortalte PET, at den tiltalte PJ havde bevæget sig langt ud på den politiske venstrefløj og muligvis var indblandet i ulovligheder.

Tippet fik PET til at aflytte PJ's telefon. Her fandt man ud af, at han havde kontakt til tre andre af de tiltalte.

PET skyggede derefter flokken, og det førte blandt andet til Den Grønne Lade på Christiania.

 

Dagens Gossip

Dagens TV