Brødre tager en spektakulær selfie med majestætisk dyr, som de netop har reddet fra fælde

Neil og Michael Fletcher var på jagt i Dowling, Ontario, som ligger i det centrale Canada, da de spottede en hvidhovedet havørn, som sad fast i en fælde. Det skriver someecards.com.

Brødrende bevægede sig langsomt hen til den store rovfugl og lod en trøje falde forsigtigt ned over hovedet på den, så den kunne føle sig rolig, mens de arbejdede på at befri dens ben, som sad fast i den menneskeskabte fælde.

Den hvidhovedede havørn er et kæmpe væsen, som kan blive op til én meter fra hoved til hale, så de to brødre gjorde klogt i at berolige den under operationen, så de ikke selv kom til skade ved det spidse næb eller de lange kløer.

Ørnen var en fri fugl kort tid efter, og Neil og Michael indså, at de nu havde en sjælden mulighed for at knipse et billede i særklasse.

Før de lod ørnen sprede sine vinger, lykkedes det dem derfor at tage dette unikke fotografi:

De to redningsmænd skød også en video af øjeblikket, hvor ørnen flyver væk, som kan ses herunder.  

Uden deres hurtige beslutning om at hjælpe det stakkels dyr, var den formentlig død i fælden.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip