Chok før aftens Grand Prix-finale: Nøgenbilleder af storfavorit florerer på nettet

Når finalen i Eurovisionens Melodi Grand Prix starter i aften, så er det med russiske Sergey Lazarev i rollen som en af favoritterne til at vinde musikdysten med sangen 'You Are the Only One'.

Den 33-årige sanger skal med en kompliceret koreografi og et spektakulært sceneshow forsøge at leve op til rollen som favorit og sikre Rusland sejren i den udsolgte Gloden Arena i Stockholm.

Nu har flere nøgenbilleder af popstjernen fundet vej til nettet, hvilket muligvis kan forpurre de ellers lovende vinderchancer.

Læs også: Radiostation deler nøgenbilleder af Søs Fenger

På de afklædte fotos kan man se, hvordan Sergey Lazarev poserer nøgen med en sav – værktøjet peger han hen i hovedet på en halvnøgen kvinde.

I billedserien kan man se, hvordan kvinden slikker veltilfreds på sangerens savblad, mens hun med den ene hånd er lænket til en radiator.

Daily Star skriver, at der florerer flere nøgenbilleder af grandprix-deltageren på internettet, og ifølge den britiske avis deles disse fotos på bøssepornosider.

Det er næppe sød musik i Vladimir Putins ører, da Rusland i 2013 vedtog det, der i alverdens lande er blevet kaldt for 'anti-homoloven' og som forbyder enhver form for 'homoseksuel propaganda' i det store land mod øst.

Russiske myndigheder afviser, at Sergey Lazarev har en fræk fortid – billederne stammer derimod fra en kampagne om at øge opmærksomheden på vold i hjemmet, lyder forklaringen.

Et hold russiske computereksperter kæmper nu med at få fjernet billederne fra nettet, hvilket lader til at være en nærmest umulig opgave.

Finalen af Eurovision Song Contest afvikles fra klokken 21.00 i aften.

Følg Dagens Gossip for flere lignende artikler:

 

Dagens Gossip